Sund Jesus-efterfølgelse

Af Marianne Karlsmose, Landsleder i Foreningen Agape

Familien har en stærk rolle i Bibelen. Helt fra begyndelse fik Adam givet Eva af Gud, fordi det ikke var godt for ham at være alene. Vi opmuntres til at tage vare på vores familie og husstand. Jesus tog sig også selv af sin familie – i særlig grad tager han sig af sin mor og sørger for, at hun også bliver taget hånd om efter korsfæstelsen.

Set i det lys er vers 25 og 26 provokerende. Kan vi virkelig kun være Jesu disciple, hvis vi hader vores far og mor, ægtefælle og børn – ja vores eget liv? Det er udfordrende læsning, for vores familie betyder meget for os. At få børn og børnebørn er en stor gave og opgave, så hvad mener Jesus med det, som han siger her? Det er vigtigt, at vi ser versene i sammenhæng med det, som Bibelen i øvrigt siger om familien. Disse vers ophæver ikke, hvad Bibelen siger om vigtigheden af at passe på vores familien, men det skal være i det rette perspektiv. Prioriteringen skal være klar.

Det er provokerende at læse, at vi skal ”hade vores familie”. Men det betyder, at Jesus vil være på førstepladsen i vores liv som vores Herre og Frelser. Illustration: Bigstock

Jesus på førstepladsen

Jesus vil være på førstepladsen som vores Herre og frelser. Versene handler om at stå til rådighed for ham, når han kalder os til at tjene. Det handler om at vende blikket væk fra os selv og hen på ham. Vi skal åbne vores hjerter for, hvad Gud vil sige midt i en hverdag, der så let kan fyldes med støj og praktiske gøremål. Vi formanes i disse vers til at huske på, hvad der er det vigtigste i vores liv.

Det vigtigste kan så nemt blive skubbet til side for det, der umiddelbart ser ud til at haste mest eller med overspringshandlinger/tidsfordriv, som slugte vores tid og opmærksomhed. Teksten minder os om, at Guds planer for vores liv kan komme på tværs af, hvad vi selv har tænkt, eller hvad der var behageligt. I vers 34 står der, at vi som kristne skal være salt i denne verden. Det er ikke behageligt at få salt i et sår.

Men samtidig er salt med til at give smag og kraft. Mad uden salt er kraftesløs. Vi er kaldet til at gå ud med evangeliet – det gode budskab – i denne verden. Vi er kaldet til at tale sandt om Gud, om livet og verden. Det er fristende at søge det, der ser godt ud – det, som giver mange likes og meget anerkendelse. Men vi må med teksten i hånden hver især spørge os selv – hvad vil Gud med mit liv? Det kan godt være det, der ikke ser flot og succesfuldt ud. Lad os huske på salme 73 vers 28: At leve Gud nær er min lykke.

I Agape har vi et stort fokus på sunde kristne fællesskaber, hvor vi som mennesker ikke kommer til at stå i vejen, for at mennesker møder Jesus, men hvor vi netop viser vej til ham. I Agape møder vi mange mennesker, der har oplevet svigt og ukærlig fordømmelse fra andre kristne. Magtmennesker, som tog Gud til indtægt for noget, der i i virkeligheden var menneskeskabt. Det er ikke den rette måde at være salt på.

Bibelteksten minder os om, at vi skal søge Gud først. At vi skal være sandheden tro, men samtidig er det også vigtigt at se teksten i en bibelsk sammenhæng, så vi husker at være sandheden tro i kærlighed. Størst af alt er kærligheden – det nådefulde blik. Sund efterfølgelse starter og slutter med Jesus. Hvad vil Jesus gøre? Jesus havde også brug for at trække sig tilbage og give plads til bøn, stilhed, eftertanke og hvile. Jesus gav sit liv for os. Vi giver vores liv til Jesus – ikke for at præstere os til frelsen, men som en konsekvens af frelsen.

Jeg vil slutte med 2. vers af salmen Herre, jeg vil gerne tjene. Må det være vores bøn og ledesnor i efterfølgelsen.

Led mig, Frelser, ved din nåde,
også når jeg selv vil råde
og vil gå min egen vej;
sæt mig, hvor jeg bedst kan gavne,
o, men lad mig aldrig savne
vished, at jeg tjener dig!


Prædikentekst: Luk. 14, 25-35

Hvad koster det at være Jesu discipel?

”Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? – for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger:

Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte.

Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. Salt er en god ting; men hvis selv saltet mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? Det duer hverken til jord eller gødning; man smider det væk. Den, der har ører at høre med, skal høre!«

Bibelteksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.