Et højskoleophold fik afgørende betydning, da Anne-Mette blev præst som 26-årig

Jeg møder Anne-Mette Fredegod i Kirkecenteret på Vardevej i Vejle. Der er en dejlig stemning i hele bygningen, hvor der er liv på gangene. Jeg bliver modtaget med et smil i hendes lyse kontor.

Anne-Mette voksede op i et kristent hjem, og derfor var troen på Gud naturlig for hende. ”Mine forældre kom i en lille uafhængig menighed ’En åben dør’ i Vejle, hvor jeg voksede op,” fortæller Anne-Mette. ”Som ung stoppede jeg med at komme i kirken i en periode, for der var ikke noget netværk for mig, da jeg var teenager. Så jeg drev væk fra kirke og tro og valgte min egen vej.”

Fandt tilbage til Gud

Selv om Anne-Mette valgte Gud fra, så havde hun ikke givet helt slip.

”Jeg tror, at mange vil genkende det med, at når man har været i kirke som barn, så ligger det stadig i baghovedet, selv om man driver væk fra det – og sådan havde jeg haft det i lang tid. Mine forældre kom jo i kirke, og en dag inviterede min far mig med på deres menighedslejr. Jeg forstod ikke hvorfor og syntes, det var træls og forsøgte at snige mig uden om. Alligevel endte jeg med at ringe til min far og sige, at jeg gerne ville med. Bagefter fortalte min far, at han havde oplevet, at Gud havde talt til ham om, at det var en skelsættende tid for mig lige nu, og jeg skulle tage en vigtig beslutning. Så jeg tog med og havde virkelig et møde med Gud på lejren og bad en meget simpel frelsesbøn. Jeg tror ikke helt, jeg forstod dybden af, hvad der var sket, men da jeg gik ud fra mødet, havde jeg fornemmelse af, at himlen var mere blå, og at der var løftet en byrde af mine skuldre. Jeg havde en følelse af ro og af at kunne trække vejret helt dybt igen.”

Ville lære Jesus at kende

Mødet med Gud fik Anne-Mette til at søge tilbage til kirken, og hun gik med en længsel efter at finde andre unge kristne at følges med. Hun gik på gymnasiet, hvor hun blev en del af en kristen netværksgruppe for unge piger.

”Det var lige det, jeg havde bedt om,” siger Anne-Mette med et smil,” og da vi blev studenter, skulle alle de piger på DTS (Discipel Trænings Senter i Norge, red.) og andre bibelskoler rundt omkring i verden, for de havde brug for at lære Jesus at kende. Så jeg tænkte, at hvis DE havde brug for at lære Jesus at kende, så havde jeg virkelig brug for at lære Jesus at kende. Min tro var jo stadig meget ny for mig.”

Anne Mette havde ikke mod på at tage ud i verden, men undersøgte mulighederne i Danmark. ”Gudfældigvis” faldt jeg over International Apostolsk Højskole (I dag Acts Academy, red.) og læste om det og begyndte at græde og oplevede, at det var Helligånden, der bekræftede, at det var det, jeg skulle.”

Gud kaldte

Anne Mettes plan var at tage tre måneder på højskole og derefter læse til læge eller jordemoder, og det lod hun også Gud vide. ”Jeg startede mit ophold med at sige til Gud: ”Du må gøre, hvad du vil og vise mig, at du virkelig er her, og så vil jeg videre med mine egne planer.” Men Gud mødte mig virkelig på en skøn måde på højskolen – også meget mere, end jeg egentlig havde forventet. Så de tre måneder endte med at blive til to år, og mens jeg var der, oplevede jeg et kald til at blive præst og lagde mit liv radikalt om.”

”Det har været på ledelsens tro
og overbevisning og inspiration
fra Gud […] Som en fra ledelsen
sagde: Der er ikke noget bibelsk
belæg for, at man ikke kan være
ung og være i tjeneste, og det
har han jo også ret i.”

Anne Mette begyndte derfor at undersøge mulighederne for at blive præst. ”Jeg blev præsteaspirant hos Søren Viftrup i Apostolsk Kirke i Vejle og studerede online. Men jeg savnede klasseværelset og nogle at læse sammen med. Så jeg begyndte at pendle til Aarhus og tog en bachelor i teologi på universitetet og var meget glad for det. Jeg syntes, det var meget spændende. Det var et stort skridt at skulle læse græsk og hebraisk. Men jeg har oplevet, at det har gavnet mig siden, også i det tværkirkelige samarbejde. Men jeg er glad for, at jeg havde to år på højskolen først, hvor jeg fik et fundament at stå på.”

Blev præst i sin egen kirke

Anne Mette endte med at blive præst i Apostolsk kirke i Vejle, før hun var færdig med sin uddannelse. Søren Viftrup, som havde været kirkens præst i mange år, ville gerne træde tilbage som præst, og det var en lang proces i kirken, hvor lederskabet kæmpede meget for at finde ud af, hvem det skulle være. Processen strakte sig over fire år, og i den periode fik Anne Mette lov til at vokse og finde mere modenhed, samtidig med at hun tjente i kirken og tog sin bachelor.

”Min mand Sebastian og jeg var ungdomsledere sammen i kirken, da vi blev spurgt om at være ledende præstepar – en lidt atypisk konstellation, da jeg ikke skulle være præstekone, men at de kaldte os begge to til at være præster. Det har aldrig været os, der har peget på os selv,” siger Anne-Mette.

”Det har været på ledelsens tro og overbevisning og inspiration fra Gud om, at det var det, vi skulle. Som en fra ledelsen sagde: Der er ikke noget bibelsk belæg for, at man ikke kan være ung og være i tjeneste, og det har han jo også ret i. For os var det en stor opgave at sige ja til, da Søren Viftrup havde været kirkens præst og ansigt udadtil i mange år. Jeg plejer at sige, at det er nogle store træsko, vi har skullet udfylde, men Søren har været en stor støtte for os hele vejen.”

”Jeg startede mit ophold med at sige til Gud:
”Du må gøre, hvad du vil og vise mig, at du
virkelig er her, og så vil jeg videre med mine
egne planer.” Men Gud mødte mig virkelig på
en skøn måde på højskolen – også meget mere,
end jeg egentlig havde forventet. Så de tre måneder
endte med at blive til to år, og mens jeg var der,
oplevede jeg et kald til at blive præst og lagde
mit liv radikalt om.”

Den yngste præst

Anne-Mette var 26 år og dermed den yngste præst i Apostolsk kirke, da hun startede som præst sammen med sin mand. I dag er hun stadig en af de yngste. I løbet af de ni år, parret har været præster i kirken, har Anne-Mette haft et par barsler, hvor Sebastian tog det store ansvar, og så har Sebastian haft en sygdomsperiode efter en svær ulykke, som parret var vidne til for nogle år siden. Den oplevelse ændrede parrets tilværelse. Parret er dog stadig begge præster, men pt. er Sebastian i fleksjob, og Anne-Mette er ledende præst

Nye skridt

Netop nu i foråret 2026 har Anne Mette og kirken i Vejle været ved at plante menighed i Billund. ”Det med Billund er en vild tanke,” siger Anne Mette.

”Det er jo et stort projekt at drive en stor menighed her i Vejle, men det med Billund har faktisk været der helt fra starten. Sebastian og jeg har haft en oplevelse af, at der lå et kald om at være en kirke, der planter andre kirker, og menigheden her har jo tidligere plantet. Det er bare mange år siden. Men det er jo en del af vores apostolske DNA. Vi har en vision om at være et netværk af kirker, som vil plante og opbygge levende og voksende menigheder og hjælpe mennesker ind i Guds plan med deres liv. Det bor i os, og det bor også i menigheden. Der er en anden kirkeplantning derude lige nu, som hedder Mainstay, de er knyttet til Vestermarkskirken i Grindsted. Vi har haft samtaler med dem, og vi har velsignet hinanden. Vi har også været i dialog med folkekirkepræsten i Billund. Vi drømmer om, at der må vokse et Evangelisk Alliance-fællesskab frem i Billund med stærkt kollegaskab mellem kirkerne.”

Hjertet banker for Billund

”Vores hjerte banker for Billund, og vi har været i gang med det i nogen tid. Det er nok de sidste 2-3 år vi har arbejdet konkret på det. Vi er et pionérteam her i kirken, som drømmer om at starte en kirke i Billund, som kan være en lokation under Vejle, så vi ser det, som at vi er én kirke med flere lokationer. Det er det, vi oplever virker i andre byer. For år tilbage var menighedsplantning noget med, at der var et ”planterpar”, der fik visionen og blev sendt ud, og så måtte de klare sig selv. Vi har set mange bukke under for det pres, det er at skulle stå og banke noget op af jorden helt selv. I min optik er det unødvendigt, og det har været hårdt – for uanset hvad, er det svært at plante kirke. Men tænk, hvis man kan gøre det på en anden måde. Det er ikke os, der har opfundet den dybe tallerken, og vi læner os meget ind i vores kirke og bl.a. Åbenkirke, som er vores supervisor-menighed, og som vi får meget sparring fra. Drømmen er, at vi kan bruge nogle af vores ”muskler” som en etableret menighed i Vejle, der snart er 100 år gammel, til at sende teams ud og hjælpe med at starte, indtil Billund kan stå på egne ben. Så man kan have fordel af, at vi er et team med mange frivillige og også en gruppe af ansatte i Vejle, som kan være team sammen med dem i Billund, så det ikke bliver så ensomt at plante kirke.”

”Vi er ikke interesserede i, at kirken
i Billund er sådan et projekt, hvor
vi bare flytter kristne fra andre kirker.
Vores visioner er, at nå Billund med
den frihed og kærlighed, der er i Jesus.”

God start

Første gudstjeneste i Billund fandt sted påskesøndag 2026. ”Det var en virkelig god dag. Vi var 75 i alt, hvor vi var en god flok her fra kirken, med teams, der stod for lovsang, café og børnekirke. Der kom 25, som vi ikke havde mødt før. De var meget interesserede og havde sukket efter, at der skulle komme en menighed, som de kunne blive en del af. Jeg er spændt på at komme derud igen. Planen er, at vi skal have en samling om måneden det næste stykke tid. Så håber vi på sigt at kunne lægge på med netværksgrupper.”

Et Pippi-projekt

Mange vil tænke, at man i en ny kirke skal have gudstjeneste hver søndag for at tiltrække folk, men sådan har de ikke valgt at gøre det i Vejle.

”Vi har meget respekt for gudstjeneste hver søndag, men det kræver et stort team, og vi vil gerne gøre det ordentligt, når vi sætter i gang med det. Derfor vil vi gerne være mindst 40 frivillige, der er engageret i Billund, før vi går i gang med det. Hvis vi skulle gøre det nu, ville vi være et lille team, og vi ville måske hurtigt køre sur i det og brænde ud på det. Så vi vil hellere bruge lidt længere tid på at plante visionen og starte samtalen. Vi har jo også kirken her i Vejle, hvor der sker meget i løbet af ugen. Så hvis nogen er klar på at møde op hver søndag, så håber vi, at de vil møde op her i Vejle de søndage, der ikke er gudstjeneste i Billund, også for at kende fællesskabet, for vi håber, der kan være en god synergi mellem de to steder.”

Anne Mette kalder kirkeplantningen i Billund for lidt af et Pippi-projekt med en lettere omskrivning af et af Pippi Langstrømpes berømte citater: ”Det har vi ikke prøvet før, så det kan vi sikkert godt finde ud af,” siger Anne Mette. ”Men på samme tid er det også fornemmelsen af, at det kan vi slet ikke selv finde ud af. Vi er dybt afhængige af, at Gud griber ind, og at han giver ressourcer og møder mennesker.

Vi er ikke interesserede i, at kirken i Billund er sådan et projekt, hvor vi bare flytter kristne fra andre kirker. Vores visioner er, at nå Billund med den frihed og kærlighed, der er i Jesus. Så vi håber meget på, at det kan blive et sted, hvor mennesker møder Jesus – også for første gang. Og at mennesker, som er flyttet til Danmark og ikke har fundet et kirkehjem endnu, må finde et hjem. Vores DNA er ”Velkommen hjem”, som der også står på det store skilt i vores foyer. Vi er i forventning. Vi har båret på denne vision i lang tid, og vi har bred opbakning her i Vejle. Det er Guds hjerte, at det er noget, vi skal gøre som menighed i Vejle.”

Trives stadig som præst

Efter ni år som præst trives Anne-Mette stadig rigtig godt og er glad for, at hun valgte den vej, selv om det ikke var planen. ”Det er en kæmpe ære og et privilegie at få lov til at tjene i sit kald, og at det også kan være mit arbejde. Det er jeg meget, meget glad for. Jeg er meget taknemmelig for at være i en menighed, som er stærkt sammentømret, og vi oplever, at Gud lægger til og sender mennesker. Vi ser mennesker, der kommer til tro og får deres liv forvandlet. Det, synes jeg, er fantastisk, og jeg gjorde det gerne en gang til,” slutter hun med et stort smil.

Fra august har den nye kirke i Billund gudstjeneste hver den sidste søndag i måneden kl. 16.