Elon har knækket koden til bøn

Søndag den 21. juni udkommer Elon Jepsens bog ’Længsel’. Det er en bog om bøn, om at finde Gud på en ny måde og om at finde en vej i sin bøn, som lukker op for et nyt fællesskab med Gud.

”Det er en meget personlig bog, som har min egen rejse som et baggrundstæppe. Min egen rejse i bøn, altså det her med at lukke øjnene op,” fortæller Elon Jepsen. ”Både for hvor stor betydning bøn har for, hvad Gud kan komme til at gøre i verden, og for, hvad han kan komme til at gøre i mit liv.”

Elon Jepsen er uddannet cand.theol. og har i 12 år været præst i Folkekirken. Siden januar har han været ansat som præst i Kirkecenteret i Vejle, som er en del af Apostolsk Kirke. Med sin bog er han tydeligvis en mand med en mission. Og han lægger frimodigt fra land, når han siger, at han tror på, han har fundet en måde, der kan få flere danskere til at bede.

”En af mine præstekollegaer spurgte mig for nogle år tilbage: Hvordan får vi danskerne til at bede? Det kunne jeg ikke svare på, men gemte spørgsmålet i mit hjerte. Senere fandt jeg et svar, som både var et svar for mig, og som jeg er overbevist om, er det, der skal til,” siger Elon og uddyber, at vejen til en ny åbenbaring om bøn var lang og knudret.

Beder, men tror ikke

”Det starter tilbage i 1998, hvor jeg som sekstenårig beder en bøn til Gud om hjælp. Jeg siger: Hvis du er der – hvad jeg ikke tror, du er – men hvis du er, så beder jeg dig om at vise dig for mig. Og det gør han så. Jeg har i tiden efter et meget intenst møde med Gud, som tager udgangspunkt i min bøn til ham,” fortæller Elon Jepsen.

Som ung kristen bliver han optaget af en bog om vækkelser i kirkehistorien. Det står klart for ham, at det er dér, hvor mennesker beder, at der sker noget.

”Fra da af blev jeg meget bevidst om, at bøn skal betyde noget i mit liv. Det er jo en god beslutning at tage, men som også er svær at efterleve fuldt ud,” erkender han.

”I nogle perioder har jeg gjort det rigtig meget, og i andre har jeg ladet travlhed overtage mit liv totalt. Men jeg har hele tiden haft det som en underliggende længsel og en oplevelse af: Du skal begynde at bede meget mere.”

Elon føler det, som om Gud har inviteret ham i årevis, uden at han gav efter i den grad, han følte, han skulle.

”Jeg har bedt, måske mere end mange andre, men jeg har slet ikke bedt, som jeg egentlig har oplevet at længes efter.”

Brænder fuldstændig sammen

På et tidspunkt bliver Elon ramt af sygdom. Han mærker det i første omgang, ved at hjernen er påvirket, og han ved ikke, hvad det er. Han føler bare, at hjernen er på 80 procent hele tiden. Det viser sig, at det er på grund af skimmelsvamp i præsteboligen, familien bor i.

”Mens vores hjerner er ramt af det her skidt, får min kone en hjernerystelse, så hun kan pludselig ingenting. Jeg skal tage mig af det hele i hjemmet, og efter et par uger brænder jeg bare fuldstændig sammen,” fortæller Elon, der oplever, at det hele ramler.

Familien var flyttet til Vejle i tro på, at det var et kald fra Gud. Hvis han nu ikke kunne passe sit arbejde, måtte de ud at købe egen bolig, men huspriserne var stukket af. Og frustrationen retter sig i høj grad mod Gud.

”Jeg har oplevelsen af, at det er, som om Gud er fuldstændig fraværende. Han har lukket vejen for mig til at fortsætte i folkekirken. Og jeg begynder at blive ret vred på ham og tænker: Hvor i alverden er du henne? Hvad laver du egentlig? Dur du overhovedet til dit arbejde?” siger Elon, der oplever, at han ikke kan fortsætte med at være præst på denne måde.

En sidste chance til Gud

Elon kan ikke finde Gud og beskriver det, som om Gud leger gemmeleg og er virkelig god til det.

”Jeg beslutter mig for at give Gud en sidste chance for at melde sig ind, ellers har jeg tænkt mig at lade være med at tro på ham. Det er jeg dog ikke sikker på, at jeg kan, men jeg kan i hvert fald lade være med at stole på ham og leve for ham.”

Han husker, at han ikke satte en specifik dato, men han ville give Gud et halvt års tid. I mellemtiden ville han blive ved med at bede på et eller andet niveau. Og så ville han læse om mennesker, som oplevede, at Gud var tæt på.

”At blive ved med at bede. Det kunne jeg ikke rigtig, for jeg havde ikke noget at sige. Altså, jeg syntes jo bare, at han var en nar,” fortæller Elon, der skældte ud på Gud og ikke syntes, at han levede op til sin titel.

Læner sig ind i andres bøn

I sin frustration indså Elon, at han jo ikke kunne fortsætte sådan, så han begyndte at lede efter bønnevejledninger på nettet.

”Indeni mig voksede den her idé med at læne sig ind i noget, nogle andre beder. Og jeg fandt noget, som, jeg syntes, var godt nok, men aldrig noget, hvor jeg syntes: Det er her rigtig godt,” fortæller præsten fra Vejle.

”Så i stedet begyndte jeg faktisk selv at formulere mine egne bønner ud fra det samme princip. At det, jeg ønsker, skal være sandt om Gud. Det vil jeg gerne bede nu. Og så skrev jeg det ned, som om det var en udefra, der hjalp mig.”

Som apostlene bad

For Elon var det en stor åbenbaring at tænke på, at det jo var den måde, som de første kristne bad på.

”Det slog mig, at mine nye bønner var meget mere i tråd med den måde, Jesus og de første kristne bad. Når der stod om den første menighed, at de holdt fast ved apostlenes lære, ved fællesskabet, ved brødsbrydelsen og ved bønnerne. De bønner, der er tale om, var dem, de bad tre gange om dagen,” siger Elon og forklarer, at bønnerne typisk var nedskrevet.

”Det er sådan en rytme, de er i, med helt faste formulerede bønner, som bærer dem ind foran Guds ansigt. Derfra kan de mere frie og spontane bønner opstå og fortsætte bønnen.”

Hyrden kaldte på mig

Der er tændt en ny brand i Elon.

”Ideen begyndte at gribe mig. Jeg så det bare udfolde sig mere og mere. Og hen ad vejen begynder jeg at opleve, at Gud jo stadigvæk er hos mig,” fortæller Elon. Det er en proces, der løber over et halvt år. En dag bliver Elon spurgt af en kollega, hvordan han har fået sin tro tilbage igen.

”Med tårer i øjnene svarede jeg: Jeg oplevede, at Hyrden kaldte på mig. Jesus er den gode Hyrde. Jeg oplevede, han kaldte på mig. Jeg ved ikke, hvad han sagde, men jeg ved bare, at det var mig, han kaldte på.”

”Jeg oplevede bare, at jeg egentlig indfandt mig foran Guds ansigt stille og roligt, dag for dag, dybere og dybere. Og at han var der. Han gav mig ikke svar på alle mine spørgsmål, men han viste sig for mig. Nok til, at jeg begyndte at tro på ham igen og til at tro på bøn igen,” fortæller Elon, der følte, han havde fundet en vej, der var så dyrebar og skøn, at den skulle resten af Danmark høre om.

Svaret til danskerne

Det er her, Elon oplever at nå frem til svaret på spørgsmålet fra præstekollegaen: Hvordan får vi danskerne til at bede?

”Det var det spørgsmål, som også dukkede op for mig selv. Lige pludselig lærte jeg meget mere om at bede på grund af den proces, jeg gennemlevede. Og jeg fandt et svar, som både var et svar for mig, og som også gav mig et svar på, hvordan vi får danskerne til at bede,” siger Elon med begejstring i stemmen og fortsætter:

”Jeg tror på, at den form, jeg introducerer i bogen omkring bønsrytmer, er lige præcis det, der skal til. Folk har brug for at blive taget ved hånden, fordi de oplever, det er supersvært at bede. Altså, alle kristne ønsker at bede mere, men næsten ingen ved, hvordan de skal gøre. Og det er jo netop meget mere, end et koncept eller den nyeste idé. Det var sådan Jesus og de første kristne bad.”

“Det er påstanden. At Gud længes efter os, og vi længes efter ham. Og han er at finde. Det er tilfredsstillelsen. Det, du længes allermest efter, tilbyder jeg en vej ind i.”

Kan se forskelligt ud

Svaret er ifølge Elon Jepsen ikke kun en enkelt metode, men det er en vej, man kan lære, og som kan tilpasses ens livsstil.

”Det handler om at skabe en bønsrytme, der tager udgangspunkt i det her princip fra Jesus og apostlene. Men vores liv kan se vidt forskellige ud. Det kan være, vi har meget kort tid i en travl hverdag med børn og alt muligt. Netop her er der ekstra brug for bønsrytme, man skal bare sørge for, at den er kort og let at lykkes med – her er min bog fuld af eksempler. Og så vil man opleve en dyb værdi af det.”

”Men du kan faktisk også lære at bede to timer om dagen, uden at det behøver at være særlig svært. Det er min egen oplevelse, når man har de her bønsrytmer,” siger Elon, der i bogen forsøger at tage læseren ved hånden og giver en masse konkrete værktøjer, både i bogen og på sin hjemmeside www.selah.dk.

”I bogen er der værktøjer til at lykkes på det personlige plan, men princippet kan sagtens overføres både til bøn med børnene, bøn i netværksgrupper og lignende.”

En længsel – ikke en byrde

Elon Jepsen erkender, at det at opfordre til bøn kan efterlade os med følelsen af dårlig samvittighed, eller at vi bare giver hinanden flere opgaver som kristne.

”Men det er absolut ikke en byrde. Det er den vildeste gevinst. Hele udgangspunkter er jo, at Guds hjerte længes brændende, passioneret, voldsomt efter os. Han længes efter at smelte sammen med os – og omvendt,” siger han og stopper op for at nuancere det.

”Gud er vores hjertes dybeste længsel. Mange gange søger vi tilfredsstillelse i alt mulig andet. Vi søger den for eksempel i parforholdet. Men vi oplever alle, at der kan vi kun finde det for en tid.

Vores ægtefæller er ikke perfekte, og vi er det heller ikke selv. Mange ægteskaber går i stykker, fordi vi har for høje forventninger til, hvad et ægteskab skal kunne.”

”Svaret er, at der ikke er andet end Gud, der kan tilfredsstille din dybeste længsel. Det er påstanden. At Gud længes efter os, og vi længes efter ham. Og han er at finde. Det er tilfredsstillelsen. Det, du længes allermest efter, tilbyder jeg en vej ind i.”

Kærligheden koster noget

Han sammenligner det med kærlighed i et ægteskab, som ikke kan være brændende, uden at begge parter arbejder for det.

”Relation kan ikke eksistere uden ansvar fra begge sider. Vi har også et ansvar for vores relation med Gud. Det ansvar kan vi vælge at give plads til at bære og opfylde. Eller vi kan vælge at sætte vores lid til, at hjertets længsel kan opfyldes andre steder,” siger Elon, der opfordrer til at tage sit liv og sit gudsforhold op til revision.

”Når vi kristne vælger at lade al mulig form for travlhed fylde i stedet for at bede, så er det et valg og en prioritering. Fordi vi lader os overbevise om, at det andet kan give os det, vi søger. Men hvad er det, der bliver tilbudt?”

”Det gode svar er at stoppe op og tænke: Hvordan kan jeg sætte tid af til Gud som det første, jeg gør. Måske ikke meget tid. Start med at sætte det af, som kan lade sig gøre. Smage på fællesskabet med Gud og begynde at opleve: Hey, det her er jo skønt. Det er jo egentlig fantastisk det her.”

Bønsrytmer er at tage ansvar

Elons erfaring er, at har man denne begejstring som udgangspunktet for sin bøn, så kan man lægge mere oveni, uden at det bliver en byrde. Skulle man så føle det tungt, kan man tage et lille skridt tilbage og vælge at blive på det niveau.

”Det kan være, at du har en eller to bønsrytmer, som begynder at føles, som om det bare er repetition, men så indeholder bogen netop andre, du kan bytte ud med. Det er som puslespilsbrikker, man kan sætte sammen på forskellige måder. Hvor man egentlig bare kan lægge til og trække fra, og så er min oplevelse, at det bliver levende igen,” siger Elon Jepsen

En af pointerne ved at tage ansvar handler også for Elon Jepsen om et opgør med noget, han betegner som en svaghed i danskernes forhold til Gud og til bøn.

”Vi er for vage som danskere, når vi tænker, at det hele handler om Gud, eller at det kun er Gud, der skal gøre det. Så lander vi i noget, hvor vi ligesom lægger alt ansvaret fra os. Men sådan fungerer en relation ikke.”

Du er ikke i centrum

Han mener, at vi skal se på bøn som en løbende investering.

”Hvis man for eksempel betaler prisen for min bog, så har man allerede lagt noget. Men det er ligesom et abonnement på Netflix. Du betaler ikke kun en gang. Der er altså en pris at betale fortsat,” siger Elon og fortsætter: ”Der er en pris at betale, hvis du vil lære Gud at kende, og den pris er ikke bare hver måned, men hver dag. Det kan vi ikke komme udenom.”

I sin nye bog citerer Elon Jepsen psykologen Jordan Peterson, der på et tidspunkt bliver spurgt om sit syn på, hvorfor amerikanske unge på daværende tidspunkt forlod kirken i stort tal. Her svarede han: ”Jesus kræver alt af os, men kirken kræver langt mindre. Unge mennesker har ikke bare brug for noget at leve for, men noget, de er villige til at dø for!”

Elon sammenligner det med den klassiske måde at blive døbt på, hvor man kommer helt ned under vandet, som man også gjorde i folkekirken førhen.

”Det symboliserer, at du begraver dit gamle liv. Du begraver din længsel efter at tjene dig selv, efter selv at være centrum i universet. Alt det bliver begravet, og så genopstår du til et nyt liv, hvor Gud er centrum for dit univers, og du begynder at indrette dit liv med ham som det, dit kompas er rettet fuldstændig mod.”

Et frisk blik på troen

Det er Elons håb, at bogen ’Længsel’, som udkommer på forlaget Liv&Tro, kan blive en manual til bøn for mange, men også en vej til tro.

”Jeg har skrevet den til den kristne, som gerne vil kende Gud dybere og have et rigere bønsliv, men også til den åndeligt søgende, som gerne vil prøve at have et blik på kristendommen indefra,” siger Elon Jepsen, der ud over at udfordre danskerne til at bede mere også vil vise en vej til en dybere relation med Gud.

”Jeg vil gerne give et frisk, nyt blik, så personen kan vælge at sige: Den Gud vil jeg gerne lære at kende. Mit mål med bogen er at tage folk i den ene hånd, pege hen på Jesus med den anden og sige: Kom, lad os gå sammen. Sammen med Jesus.”

Fakta om bogen:
Titel: Længsel
Forfatter: Elon Jepsen
Antal sider: 306
Pris: 249 kr.
Udkommer 21. juni på Forlaget Liv&Tro