Hansa og Niels’ livshistorie har åbnet hjerterne

Hansa og Niels Vestergaard fortalte deres livshistorie i bogen ’Et dramatisk liv i tro’ i november 2025. Og den bog har åbnet mange døre. De inviteres nu ud til møder, og mange opsøger også Hansa og Niels i den lille landsby Karstoft ved Brande, hvor de bor.

Her ligger også det behandlingshjem, som de opbyggede for ca. 50 år siden i en nedlagt skole. Betesda hedder det, og det eksisterer stadig – nu med nye friske ledere. Hansa og Niels har også oprettet efterskolen i Sdr. Bork, som henvender sig til skoletrætte unge, der har det ligesom Niels havde som ung. Han blev smidt ud af skolen tre gange, inden han gik ud af 7. klasse.

Vi nyder det

”Vi kan rigtig godt lide at komme ud og holde møder. Vi nyder det,” udbryder Hansa. ”Vi oplever, at Gud møder mennesker. Og folk kommer og banker på vores dør. De vil have flere bøger, eller de vil have en samtale og en kop kaffe. Og vi har jo tid til dem nu. Vi ønsker, at det skal være noget naturligt, at vi er kristne. Det er ikke kun noget med kirke. Det er i det daglige, vi skal leve det. Og det er så dejligt at have Gud med i det hele i hverdagen.”

Nu er I begge tæt på 80 år. Er det ikke anstrengende at holde så mange møder?

”Nej, slet ikke. Tværtimod, det er givende. Jo mere vi giver af Guds ord, jo mere får vi. Og det er dejligt som ældre at opleve, at der stadig ligger noget foran os. At Gud har noget nyt for os,” siger Hansa glad.

En ny generation

”Vi møder mange børn af dem, som var på Betesda eller var med til bibelcamping dengang. Forleden mødte vi en, som var blevet præst. Han fortalte en masse om, hvad han havde oplevet som barn. Man bliver bare så glad.”

Hvad er det, som folk er så interesseret i?

”Det er jo ganske almindelige mennesker, som bare ønsker at opleve troen som noget naturligt. At vi bare snakker om det, som det er. Og at det ikke handler om at sidde i en kirke eller til møde, men om at leve med Gud på en naturlig og praktisk måde. Når vi fortæller om vores liv med vores egne ord, så fortæller de også med deres egne ord, hvordan de har det,” siger Hansa.

Udenfor kirken

”Bogen har gjort en forskel for rigtig mange mennesker, som måske ikke går så meget i kirke,” fortæller Niels. ”Gennem bogen får vi også kontakt til nogen, som engang gav deres liv til Jesus, og måske var med i den karismatiske fornyelse. Og mange af dem møder nu Gud igen. De vågner op og tager Gud med i alle ting. Og mange oplever, at Gud griber ind med helbredelse og på andre måder.

Rigtig mange kommer til tro og giver deres liv til Jesus. For nylig havde jeg et møde i en mandeklub. De købte bogen og delte den ud til andre bagefter. Vi har været i det område og bedt for en syg. Og jeg kan forstå, at hele området nu taler om, hvad Gud gør – og ikke bare om de materielle ting,” siger Niels, der synes, at det minder ham om en form for vækkelse.

Gi’ det videre

På møder rundt i landet giver Niels ofte det tilbud, at man kan købe tre bøger med deres livshistorie til kun 500 kr. i alt. ”Idéen er, at de skal læse den ene bog og give de to andre bøger videre til andre. Fx hvis man skal på sygebesøg, eller hvis man har nogle gode venner. Det har en fantastisk effekt. Én mand sagde til mig:

”Jeg læser vanligvis ikke bøger. Men den her, syntes jeg, var spændende. Og da jeg læste de ord, der stod sidst i bogen, fik jeg en oplevelse. Jeg vidste ikke, hvad det var. For jeg kommer ikke i kirken. Men jeg kunne mærke, at der var noget, der mødte mig. Og jeg fik det så godt. Kan det være Gud?” spurgte han. Og nu ville han også til at bede, for det, han havde oplevet, var noget godt. Og nu ville han have fire bøger mere, så han kunne give dem til sine børn. I nogle kirker har de sagt til mig: ”Vi taler normalt ikke om det med frelse og med helligånden.” Men når de har hørt os eller læst bogen, så kan de se, at det er en virkelighed. Og de vil gerne selv opleve det.”

En ung fik mod på livet

”Efter et møde kom der en ung fyr og ville snakke med mig. Han fortalte, at hans forældre var blevet skilt. Han var selv ordblind og havde ADHD. Når han snakkede med lærere og andre om fremtiden og om uddannelse, så sagde de altid til ham: ”Jamen, det kan du jo ikke.” Så den unge fyr var blevet så mismodig. Han følte, at han ingenting var værd, og at der ikke var nogen fremtid for ham.

Men så fortalte han, at han hos sine bedsteforældre havde set bogen. Og han læste om mit liv, at jeg var ordblind og fik at vide, at jeg aldrig blev til noget. Men at Gud alligevel kunne bruge mig. Og nu ville han gerne give sit liv til Jesus og se, hvad han kunne gøre. Det var meget rørende for mig at bede med ham. Det var lige før, jeg fløj hjem,” fortæller Niels. ”At sådan et ungt menneske får tro på fremtiden og på Gud, det er jo det hele værd.”

På lige fod

”Jeg mødte også en dreng på ca. 10 år i Mariager. Han kikkede på mig og sagde så: ”Det er da dig, der er udenpå den bog, jeg læser om aftenen. Og det er godt nok stærkt at læse om.” Så stod vi der og snakkede på lige fod om Gud og Jesus, selv om der var så mange år i mellem os. For åndeligt set var vi fuldstændig i tråd med hinanden. En anden, som jeg talte med, sagde om bogen, at for ham var det ligesom at læse Apostlenes Gerninger. Og så kan det jo ikke blive bedre,” bemærker Niels.

Begge sider

Bogen fortæller bl.a. om de fantastiske mirakler, som Hansa og Niels oplevede på deres gård i Midtjylland. Og senere, da de levede i tro i de første 15 år af Betesdas eksistens. Uden offentlige tilskud hjalp de her narkomaner, alkoholikere, prostituerede og andre med uoverskuelige problemer, som kom og boede en tid i det kristne fællesskab. Men bogen skjuler ikke, at de også løb ind i mange vanskeligheder. Nogle af de værste var, da deres to børn indebrændte på gården en julenat. De mistede fuldstændig fodfæste, og deres tro blev voldsomt udfordret.

Eller da Niels blev dødssyg med kræft i de indre organer og blev erklæret terminal. Efter at lægerne havde åbnet hans krop, syede de den skyndsomt til igen. Der var ikke noget at gøre. Han fik at vide, at der højest var fire dage tilbage at leve i. Men gennem både mirakler og katastrofer bevarede de en tillidsfuld tro på, at Gud ville dem det godt.

Den store sorg

”Vi møder også en del, som kæmper med en stor sorg. Og som måske aldrig har fået det rigtig bearbejdet. Og fordi Hansa og jeg mistede to af vores børn i den ildebrand, så kan vi forstå, hvad det er at miste og sørge. Og vi har god tid til at snakke om tingene og fortælle, hvordan vi selv kom videre – efter at vi havde opgivet det hele. Og det er forunderligt så også at kunne bede sammen,” fortæller Niels. ”Der er så store behov i dag. Mange mennesker har det svært. Så for mig, så handler det bare om at være der.”

En bølge

I var jo ellers pensioneret og havde trappet ned, da bogen kom ud. Var det ikke overraskende, at I pludselig blev brugt igen?

”Jo, da bogen udkom, og der også kom en artikel i Udfordringen, så satte det ligesom en bølge i gang. Og det glæder vi os over. Men vi har nu ofte oplevet, at Gud overrasker os. Der er ligeså meget brug for kraften i evangeliet i dag, som der var for 50 år siden. Der er mange, der siger, at det er en anden tid, vi lever i. Og det er det. Men i min bibel står der, at Gud er den samme i går og i dag, ja til evig tid.”