”Jeg er ikke ude på at imponere, men på at formidle et budskab”
For 15 år siden begyndte Klaus Laursen at recitere kapitler og hele skrifter fra Bibelen offentligt, og det blev starten på ’Bibelen Live’, hvor Klaus nu i 15 år har rejst rundt og reciteret forskellige dele af Bibelen. Udfordringen har fået en snak med Klaus om, hvordan det hele begyndte, og hvor han er nu, 15 år efter.
Klaus er vokset op i et kristent hjem, og Bibelen har altid været en del af hans liv.
”Jeg er vokset op på Bornholm og kom i folkekirken og Luthersk mission sammen med min familie. Jeg lærte bibelvers udenad i søndagsskolen, og vi sang også ofte nogle af de små vers. Det var nemt at lære udenad og blev aldrig glemt. Men jeg havde aldrig troet, at man kunne lære så meget af Bibelen udenad, som jeg har gjort. Det var slet ikke en tanke, at det kunne lade sig gøre.”
Ville være præst
Som voksen læste Klaus teologi i Aarhus på universitetet og på Menighedsfakultetet, da han troede, at han skulle være præst. Undervejs blev han klar over, at det skulle han nok ikke alligevel. Han læste ikke færdig på universitetet, men endte med at få en bachelor i teologi på Menighedsfakultetet i 2009.
”Jeg stoppede både på universitetet og Menighedsfakultetet, men fortsatte på ”Kursen”, som var et ekstra tilbud i Aarhus Valgmenighed for teologistuderende. På Kursen underviste Morten Hørning, som i dag er professor i Det Nye Testamente. I sin undervisning opfordrede han os til at lære Filipperbrevet kap. 2, vers 5-11 udenad. Min reaktion var, at det ikke kunne lade sig gøre.”
Fillipperbrevet åbnede døren
Selv om Klaus ikke troede, han kunne lære så mange vers udenad, gjorde han noget ved det, og hans kone fandt en bog, som hedder ’Memo’, som handler om memorerings-teknik.
”Jeg konstaterede ret
hurtigt, at det med at
lære bibeltekster
udenad er guld.”
”Da jeg havde læst bogen, prøvede jeg nogle teknikker med de vers, jeg skulle lære – og inden dagen var omme, kunne jeg dem udenad. Jeg kunne mærke, at der var noget her, som fungerede. Jeg blev grebet af det, fordi jeg ikke fra naturens side havde en god hukommelse, men oplevede, at det satte sig alligevel. Derfor blev jeg nysgerrig på, hvor meget det kunne lade sig gøre at lære udenad. Så jeg startede fra starten af Filipperbrevet – og så husker jeg det som, at jeg næsten ikke lavede andet i min fritid de næste to måneder. Jeg blev så grebet af at finde ud af, hvor meget jeg kunne lære udenad. Jeg havde blandt andet en oplevelse, hvor jeg vågnede kl. 4 om natten, hvor Filipperbrevet kørte i hovedet på mig.”
Ordene arbejdede i ham
Efter to måneder kunne Klaus Filipperbrevet udenad, og han oplevede, at der skete noget med ham i processen.
”Jeg konstaterede ret hurtigt, at det med at lære bibeltekster udenad er guld. De ord begyndte at arbejde i mig på en anderledes måde, end de før havde gjort. Det er jo ikke, fordi jeg ikke har læst det før. Men fordi det var ”masseret” ind i mit system, kunne jeg opleve, at ord fra Filipperbrevet poppede op i min hukommelse og gav mig noget, som jeg kunne bruge i den samtale, jeg stod i. Det gjorde noget og tændte mig på en eller anden måde. På det tidspunkt tænkte jeg slet ikke på, at jeg kunne tage ud og recitere og dramatisere det for andre.”
En idé fødes
En særlig oplevelse satte gang i det, der blev til Bibelen Live. ”En dag gik jeg hjemme i stuen og øvede på at recitere udenad,” fortæller Klaus. ”Min svigerinde sad i stuen og ammede min niece, mens jeg øvede, og pludselig sagde hun: ”Klaus, det der skal du gøre for andre.” Jeg tror, at det var der, ideen blev født, for jeg havde ikke selv på det tidspunkt overvejet den mulighed. På det tidspunkt gjorde jeg det stadig for min egen opbyggelses skyld.”
Dagen efter gik han op til overboen og spurgte, om han ikke ville høre Filipperbrevet. ”Han var missionær, så han sagde selvfølgelig ja,” siger Klaus med et smil – ”og så reciterede jeg hele brevet for ham. Han blev begejstret og bad mig recitere det på en menighedslejr. Så i april 2011 stod jeg på lejren og reciterede det for dem på lejren.”
Fra idé til virkelighed
For Klaus blev det opgaven på lejren, der satte gang i hans arbejde med at recitere Bibelen. Der var nogen, der havde hørt ham recitere på lejren, som bad ham gøre det på deres lejr, og så var han i gang.
”Jeg var ude at recitere 16-17 gange i det første år,” fortæller Klaus. ”Dengang tog jeg ikke penge for det, og jeg betragtede det ikke som et arbejde. På det tidspunkt var jeg begyndt at lære Markusevangeliet udenad, og det brugte jeg mange timer på. Så tjente jeg penge ved at have job som handicaphjælper. Året efter reciterede jeg 40 steder, mens jeg stadig var handicaphjælper. Men en af mine tidligere medstuderende sagde på et tidspunkt, at det at recitere kunne være mit arbejde, som jeg fik løn for, ligesom han fik løn som præst.”
Bibelen som fuldtidsjob
På baggrund af vennens opfordring, begyndte Klaus at tage et honorar. ”I starten havde jeg det fint med, at det ikke var et fuldtidsarbejde, men så fik jeg behov for at dedikere mig 100% til det. Jeg brugte jo lang tid på at lære bibeltekster udenad for at komme ud at recitere, men også for min egen skyld. Jeg kunne mærke, at hvis det kunne blive et fuldtidsjob, ville det give flere timer til at investere i at bruge tid på at lære udenad.”
Derefter gik det stærkt, og Klaus begyndte at få fuld kalender med ca. 90 arrangementer. Det voksede de følgende 2-3 år. Indtil Corona kom og væltede det hele.
En anderledes periode
Efter Corona var det rigtig svært at komme i gang igen, og derfor fik Klaus job som præst i en frimenighed, Kirken ved Tange Sø.
”Der er mange formanende ord, som
jeg godt kendte for 20 år siden, fordi
jeg havde hørt dem i min opvækst,
men som lever tydeligere i mig nu.”
”Jeg var præst i 3,5 år – og jeg afløser stadig nogen gange. Det var en skøn menighed at være i med dejlige mennesker. Det var et dejligt arbejde, men det brændte ikke i mig på samme måde, som arbejdet med Bibelen Live havde gjort. Derfor valgte jeg igen at gå all in med Bibelen Live, og det har jeg været lige siden. Jeg har et arbejde, som jeg elsker – og det var grunden til, at jeg stoppede som præst; ikke fordi jeg ikke kunne lide det, men det her brændte jeg bare for på en anden måde.”
Taknemmelighed
Der er gået 15 år, siden Klaus begyndte at recitere Bibelen. Han har rejst rundt i landet og gjort det for både konfirmander, i missionshuse, på højskoler mv. Når han ser tilbage på tiden med Bibelen Live, er han først og fremmest taknemmelig.
”Det er et vildt privilegie, at jeg har fået lov til at have et arbejde, som samtidig er mit liv. Jeg har haft perioder, hvor jeg gik i seng om aftenen og glædede mig helt vildt til næste morgen, fordi jeg skulle videre med at lære tekster udenad. Det er fantastisk at få lov til at åbne teksterne for nogen, som aldrig har læst Bibelen, f.eks. konfirmander. Så er der oplevelser, hvor jeg kommer ud i missionshuse og møder mennesker, hvor ordet åbner sig for dem på en ny måde. Bibelen bliver mere levende for mange, fordi det bliver sagt i stedet for at blive læst. Jeg har også nogle meget rørende tilbagemeldinger fra folk, som har svært ved at læse selv. De har f.eks. sagt, at de nu følte sig ligestillet med andre, fordi de havde fået det leveret i stedet for at kæmpe med at læse det.”
”Det at kunne bibeltekster udenad, har på en eller anden måde flyttet den måde, som Bibelen er i mit liv,” siger Klaus. ”Jeg kan jo ikke hele Bibelen udenad, men jeg kan en del efterhånden. Det gør noget, at det ikke kun er noget, jeg læser, men det er ord, som lever i mig.”
Voksende forståelse
”Der er mange formanende ord, som jeg godt kendte for 20 år siden, fordi jeg havde hørt dem i min opvækst, som lever tydeligere i mig nu. Ordene i Jakobs brev omkring rigdom i kapitel fem, hvor Jakob taler nogle ”krasse” ord ind i vores materialistiske kontekst. Dem har jeg jo masseret ind i mit eget system, og det påvirker mig. Det påvirker mig i mit liv, så jeg, når jeg står i en beslutning, kan huske, hvordan jeg skal bruge det – selv om jeg ikke altid gør det. Jeg er jo en synder som alle andre. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg ikke kunne huske dem.”
Klaus giver flere eksempler på tekster fra Bibelen, som har fået helt nyt liv for ham.
”Passionsberetningen lever mere i mig nu, fordi jeg har gjort det, sagt det, spillet det og dramatiseret det så mange gange, så det er helt levende for mig. Hele Jesu bjergprædiken er i mit system, fordi jeg har lært den udenad. Det har gjort, at der er nogle tekster, jeg forstår på en anderledes måde, end da jeg læste dem, fordi jeg nu kan dem udenad. Jeg kendte godt beretningen om Ester, som blev dronning. I dag tror jeg, at Ester er et billede på Jesus, som giver sit liv for os, lige som Ester var villig til at give sit liv for at redde folket. Den skulle jeg lære udenad, før jeg så det.”
”I lignelsen om den fortabte søn, kalder den yngste søn sin far for far hele vejen igennem, mens den ældste søn aldrig sagde far. Er der noget her, Gud vil sige om vores gudsforhold? Det tror jeg, der er. Jeg havde bare ikke set det, før jeg lærte den udenad. Det giver mig noget, at mens jeg går og lærer tekster udenad, så opstår der en forståelse af teksten, som ikke har været der før.”
Det handler om at formidle et budskab
For Klaus er det ikke vigtigt at vise, at han kan en masse udenad. ”Jeg er ikke ude på at imponere, men på at formidle et budskab,” fortæller han. Klaus håber at få lov til at lave Bibelen Live, så længe han skal arbejde, men han er også meget åben for, at det kan være, at Gud har en anden plan. ”Jeg har jo fået et arbejde, som jeg ikke selv havde forestillet mig for 16 år siden. Derfor tænker jeg, at jeg må være åben, for det kan være, jeg skal noget, som jeg slet ikke har fantasi til at forestille mig. Men jeg håber, at jeg kan få lov til at fortsætte med det her, for jeg elsker mit arbejde,” slutter han med et smil.
