Et bud på, hvordan vækkelse kunne se ud i Danmark i dag

Vækkelse er en roman af Jørgen Hedager Nielsen, som forestiller sig, hvordan en vækkelse kunne se ud i nutidens Danmark. Romanen udspiller sig i det nordvestjyske, hvor en vækkelse også blæste ind over landet for over hundrede år siden.

Danmark er til at begynde med det efter-kristnede land, som vi kender. Sekularisering, hensygnende missionshuse og tomme kirker vidner om, at Danmark måske nok er et kristent land på papiret, men i virkeligheden er kristendommen fremmed og uvedkommende for de fleste. Men så sker der noget. Ved et KFS-møde rammer ordene fra den inviterede taler en masse unge mennesker, og det bliver ikke ved ét enkelt møde, som får nogle få til at søge Jesus.

Som ringe i vandet breder det sig til missionshuse, kirker, præster og helt almindelige ikke-kirkevante, som begynder at komme til møderne. Der bliver talt om omvendelse og frelse, gamle begreber, som for længst er gået af mode, reintroduceres for et publikum, som oplever, at ordene ved Helligåndens hjælp bliver til liv i dem. Vækkelsen er en realitet og med den følger også modstanden.

Det er modstand fra medierne, som betragter det som sekterisme og massehysteri. Modstand fra fagvidenskaben, som frygter, at der er tale om social kontrol og manipulation. Og modstand i form af umoral hos en af vækkelsesforkynderne, der truer med at ødelægge alt det gode, der på forunderlig vis blomstrer op. Sideløbende udspiller der sig et voldsomt drama i de to familier, der er centrale for fortællingen.

”Jeg nød romanen, men bedrøves
over forfatterens afstandtagen til
pinsekristne og indirekte til det
frikirkelige Danmark, det
forekommer mig fordomsfuldt.”

Rent litterært gør dramaet bogen mere interessant, og personlighederne en del mere autentiske, da fokus ellers er meget stærkt på vækkelsen som fænomen. Noget storværk er der dog ikke tale om, men hvis man er interesseret i forestillingen om, hvordan en vækkelse kunne se ud i dag, er romanen bestemt værd at læse. I sin egen omtale af bogen gør forfatteren meget ud af at lægge afstand til det, som i tiden kaldes ”den stille vækkelse”, og ligeledes, hvad der kommer fra Bethel i USA.

Det er som sådan meget fint at være tydelig i varedeklarationen, men den bliver endnu tydeligere i en del underforståede og indforståede henvisninger. Vi taler om en Indremissionsk vækkelse med afstikkere ud i det bredere Lutherske Danmark. Tilsyneladende er det så vigtigt for forfatteren, at en betydelig del af bogens sidste kapitler handler om et opgør med en pinsekristen forkynder og dennes forkyndelse af en form for herlighedsteologi. Det hele hænges i sidste ende op på dåbssynet, og afvigernes (pinseforkynderens) dåbssyn stemples som slet og ret vranglære.

Jeg nød romanen, men bedrøves over forfatterens afstandtagen til pinsekristne og indirekte til det frikirkelige Danmark, det forekommer mig fordomsfuldt. Personligt ærgrer det mig, der har mange stærke trossøskende i IM, LM, ELM, Oase… og øvrige folkekirkelige sammenhænge, at han tilsyneladende tænker vækkelse og IM-teologi som uadskillelige faktorer. Når det er sagt, er selve vækkelsesfænomenet beskrevet på en måde, så jeg genkender det fra vækkelsesbølger, der har været i vores land i slutningen af det 19. århundrede og igen i halvfjerdserne.

Fælles for dem er Gud, der gør noget, som mennesker ikke er herre over. Helligånden, der åbenbarer Jesus. Og mennesker, der taler et klart evangelium. Det kan man naturligvis kun blive begejstret over!

Jørgen Hedager Nielsen: Vækkelse
304 sider. 225 kr.
Forlag: BogAnker