Mød Esben Thusgård – den nyvalgte biskop over Aarhus Stift

Esben Thusgård har for nylig vundet valgkampen om at blive indstillet hos Kongen og i Kirkeministeriet som den nye biskop over Aarhus Stift. Til trods for travlhed skaber han plads til interviewet med tre dages varsel.

Vi mødes på hans kontor i det nordlige Aarhus. Det, som først springer i øjnene, er et stort aflangt bord med god plads til dem, som Esben skal mødes med. I øjeblikket er der en del medieopmærksomhed på ham på grund af den forestående bispevielse i Aarhus Domkirke den 31. maj, hvor Kongen også vil være til stede. Begivenheden er for alle dem, der er inviterede – en bred repræsentation i den danske folkekirke.

”At der er en del opmærksomhed omkring bispeembedet, kommer ikke som en overraskelse for mig. Jeg tager det som en del af pakken og har set, hvilken betydning tidligere biskopper har haft.”

Tror du opmærksomheden kommer til at påvirke dig?

”Kom tilbage om ti år, så kan vi tale det. Jeg tror ikke, at opmærksomheden vil påvirke mig, og jeg tror ikke, at du får nogen til at svare anderledes på det spørgsmål. Jeg er jo en bondedreng fra Vestjylland, og jeg bilder mig ind, at det ikke vil påvirke mig. Det er i hvert fald ikke det, der driver mig, det er nogle andre ting.”

På Esbens hjemmeside kan man se udtalelserne på skrift fra mange af de 150 stillere, der muliggjorde hans kandidatur i bispevalgkampen. Det fremgår også, at der var yderlige 90, som der ikke var plads til på listen. Der ligger også nogle videoer, hvor de medvirkende fortæller, hvorfor de ville stemme netop på ham som nye biskop.

”Anerkendelsen er rørende, siger Esben og fortsætter: ”Og det er ikke forkert at sige, at det også kan give et forventningspres. Jeg skal passe på med at gå ind i embedet med et pres, jeg tager et skridt ad gangen, og mon ikke det nok skal lykkes. Jeg går ydmygt til værks og tænker, at bispeembedet er et job som ethvert andet, hvor jeg er kaldet til at gøre det bedste, jeg kan. Mit mandat kommer fra alle dem, der har stemt i forbindelse med bispevalget.”

Folkekirkens ansvar som kulturbærer

Esben valgte at studere teologi, fordi livets eksistentielle spørgsmål optog ham Han har arbejdet som præst og som provst og har været formand for Provsteforeningen i halvandet år, inden han søgte stillingen som biskop over Aarhus Stift. Det var et oplagt skridt at stille op som kandidat til bispeembedet, som han kan varetage de næste fjorten år, indtil han fylder 70 år.

”Jeg er ikke en, der klistrer til taburetten, så hvis kræfterne, initiativet og engagementet slipper op, giver jeg gerne ansvaret videre. Hvis det at tage ansvar holder dig vågen om natten, så skal du ikke gøre det, men det holder ikke mig vågen om natten, som det er nu.”

Esben beskriver folkekirken, som kulturbærer. Med det mener han, at næsten alle danskere kender til dåbsritualet og Bibelens ord om at lade de små børn komme til Jesus. ”Dåbsritualet er en vigtig markør i den danske kultur. Når Folkekirken forkynder evangeliet, præger det samtiden og kulturen. I forkyndelsen af evangeliet ligger der et budskab om menneskeligt ligeværd og en værdighed, der er knyttet til ethvert skabt menneske. Værdier, som sætter sig i folkeligheden, og som kan være med til at formulere nogle holdninger i befolkningen.”

Esben tænker, at folkekirkens opgave også er at tale ind i alt det, som vi ikke har magten over. ”Folkekirken har et sprog for alt det, der sker, hvor vi kan føle afmagt – at vi ikke har kontrol. Til gudstjenesten om søndagen samles vi lige præcis om det, vi ikke har kontrol over. Vi sidder på kirkebænken over for den Almægtige, som holder hånden under alting.”

På din hjemmeside er der emner, som kan synes mere politiske, hvad tænker du om det?

”Vi har politikere, der tager ansvar for politikken. Men at vi alle kan bidrage til fx det lokale beredskab, er ikke i sig selv politisk. Men at bidrage ind i en fælles opgave, som politikerne jo også er optaget af. Så hvor går du hen, hvis alarmen lyder? For mange vil det være naturligt at kigge mod kirken og at opsøge folkekirken for at dele frygten eller usikkerheden med andre. Kirken har et sprog for at dele den psykologiske usikkerhed, som man ikke har andre steder Det handler om et omsorgsarbejde og en forskel, som folkekirken kan gøre.”

Folkekirkens ansvar for klima og beredskab

Adskillige gange i løbet af samtalen nævner Esben vigtigheden i at tage ansvar ind i det, som man er en del af. Det har han selv gjort, siden han var helt ung: ”Jeg var også den, der meldte mig til elevrådet i folkeskolen. Jeg synes, det er vigtigt at tage ansvar ind i det, man er en del af – at bære stafetten videre. Det er en fin ting at være medansvarlig for at evangeliet forkyndes i hele Aarhus Stift.”

Han mener også, at folkekirken har noget særligt at byde ind med indenfor klima, beredskab, mistrivsel og ensomhed. På spørgsmålet om, hvad Esben tænker, at folkekirken kan bidrage med ind i klimaproblematikken, nævner han to ting. For det første, det snævre indkøb i folkekirken, hvor data viser, at folkekirken på mange områder er nået langt – og også længere end andre. Særligt hvad energibesparelser angår. For det andet nævner han den teologiske refleksion og forkyndelsen.

“Se bare til begrebet “klimaskam. Hvad handler det om andet, end at der er mennesker, som oplever skam, nærmest blot fordi de indånder ilt og udånder kuldioxid. Det er der nogen, som skal tale ind i, og jeg mener, at det skal vi som folkekirke gøre. Vi skal tale højt om det og tale ind i det. Når nogen overhovedet tænker, om man tør sætte børn i verden, fordi usikkerheden er for stor, skal vi tale håbet og modet frem. Den kristne forkyndelse har vi om noget brug for.”

Med hensyn til beredskab tænker Esben, at folkekirken skal tage sig af medmenneskelige aspekter; at yde omsorg for den enkelte og at lindre den psykologiske usikkerhed, som kan opstå i hverdagen.  ”Folkekirken har et sprog for usikkerheden i en foranderlig verden. Folkekirken har også et fællesskab med en fremstrakt hjælpende hånd Når vi oplever afmagt, kan vi rette blikket mod Folkekirken og søge hjælp der.” Udover klima og beredskab vil Esben også arbejde for, at folkekirken tager ansvar ind i mistrivsel og ensomhedsproblematikken.

Fælleskirkeligt samarbejde

På spørgsmålet om, hvordan han forholder sig til fælleskirkeligt samarbejde, bliver han i første omgang stille. Det står ikke omtalt på hans hjemmeside – og netop derfor, spørger jeg.
Han fortæller, at folkekirken gerne vil hjælpe med at facilitere et møderum til dem, som har brug for det. Han nævner også det økumeniske samarbejde med den ortodokse kristne, særligt i forbindelse med de mange ukrainere der er kommet til Danmark de seneste år.

”Der er flere menigheder i folkekirken, som har venskabsmenigheder rundt omkring i Europa og i Afrika. Dette internationale samarbejde har jeg også lyst til at prioritere. For de relationer med andre, der har en anden tradition og baggrund, er altid en berigelse at tage med ind i hverdagen.“ Når vi taler om fælleskirkeligt samarbejde, definerer Esben folkekirken som en slags storebror, der også skal tage ansvar for den fælles samtale. Han beskriver det fælleskirkelige samarbejde, som en udfordring og som en forstyrrelse.

At troen i frikirken og folkekirken udfolder sig forskelligt. ”Vi kan komme så langt, som vi kan med respekt for hinandens forskelligheder. Forstyrrelsen består i, at vi taler forskelligt om den samme tro, og i at vi ser forskelligt på teologien. Udfordringen består i, at vi er organiseret forskelligt, grundet forskellig tro og forskellig teologisk baggrund. Hvis forstyrrelsen kan pege på dialog, er det fint.”

Vi kan komme så langt, som vi
kan med respekt for hinandens
forskelligheder. Forstyrrelsen
består i, at vi taler forskelligt
om den samme tro, og i at vi
ser forskelligt på teologien.”

Kan vi som en kirke – forenet om den sande lære – nå længere ud i Danmark med evangeliet sammen. Hvad tænker du om det?

”Når samarbejdet mellem folke- og frikirke ikke er stærkere, end det er i dag, så er der nok nogle historiske grunde til det. Sammensætningen alene i folkekirken er meget bred med en spændvidde fra, hvad nogen vil kalde kulturkristne til andre, der har et mere inderligt og personligt forhold til troen. Bredden i folkekirken er først og fremmest en berigelse, og den giver også nogle udfordringer. Men det er ikke et problem i sig selv, at vi ser forskelligt på forskellige forhold.”

Ledelse – at skabe plads for den seende

På Esbens hjemmeside, som indeholder adskillige prædikener og artikler, skriver han blandt andet i artiklen: Ledelse i en netværksorienteret verden: Ledelse indebærer generelt, at lederen løbende er optaget af at skabe rum for at diskutere, hvad det er, vi ser foran os, og hvad opgaven er. En indbygget forudsætning er altså, at der ikke er nogen, der eksklusivt har set noget særligt, som andre skal involveres i. Tværtimod er det min erfaring, at ledelse handler om at muliggøre en samtale om, hvad opgaven består i.

Kan andre se, må den seende gøre opmærksom på det sete. Lederens rolle er at skabe rum for, at det, den anden har set, kan deles med andre.

Hvordan vil du skabe det rum, hvor andre bidrager med det, de har set?

”Jeg anerkender, at der er visionære mennesker, der ser noget. Personligt bliver jeg formet gennem de samtaler, jeg har. Jeg har ikke oplevet Gud i den brændende tornebusk, men tror på, at vi gennem samtaler både i formelle rum og uformelle rum former vejen videre frem. Derfor er man desto mere velkommen, hvis man har set noget, som provsten eller biskoppen ikke har set.”

Vigtigst at forkynde til tro

Forkyndelsen af evangeliet handler for Esben om lignelsen om sædemanden, som sår og sår og sår. ”Hvordan troen vokser og udvikler sig, må vi lade være op til Gud,” siger han. For Esben er det væsentlige som præst, at præsten forkynder til tro hos tilhørerne. ”Det handler ikke så meget om, hvad der er på indersiden – om min tro – men om hvorvidt man kan forkynde til tro hos tilhørerne. Jeg vil selv helst ikke stå som det store trosvidne, for jeg bærer også tvivlen med mig. At stå ved sin tvivl og tro samtidig er for mig at se troværdigt.”

For Esben betyder det ikke så meget, om forkynderen har stor eller lille tro, hvis blot forkyndelsen skaber tro. Han tænker, at en præst kan forkynde evangeliet, uanset om vedkommende selv tror eller ej. Han refererer til skabelsesberetningen i Bibelen, hvor Gud Fader blæser sin ånde ind i skabningen – i leret, som han formede mennesket af. På den baggrund mener Esben, at Guds Ånd har taget bolig i ethvert menneske. At Guds Ånd bor i ethvert menneske, og det er derfor, vi ånder og lever. Han fortæller også, at det i Bibelen beskrives, hvordan Gud tager sin Ånd tilbage, når et menneske dør.

I forhold til Guds løfte i Apostlenes Gerninger, hvor Jesus siger til disciplene: ”I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer,” tænker Esben, at det tilsyneladende fortæller, at nogen oplever en særlig udrustning, eller at nogen udrustes på en særlig måde til at forkynde evangeliet. ”Vi er på vej ind i Guds mysterier,” siger han og fortsætter: ”Hvad er tro for en størrelse, hvis ikke det er noget, som Gud giver. Qua skabelsen har vi del i Guds Ånden.”

Tre ord, som beskriver Esben som menneske

Hvilke tre ord vil du beskrive dig selv med?

Esben virker lidt ukomfortabel ved spørgsmålet og henviser i første omgang til, hvad andre siger om ham – men svarer dog på spørgsmålet. ”Jeg vil gerne virke for at være samlende, fordi jeg tror på at fællesmængden imellem os er større, og jeg tror på at folkekirken og kristendommen har noget vigtigt at sige ind i verden. Den peger vores fællesmængde ud. Vi lever i en tid med polarisering, hvor vi kan opleve politikere trække debatten i hver sin retning. Jeg tror på, at vi må samles om at være i dette lille land.”

“Jeg ser gerne mig selv som en holdspiller. Billedet, hvor biskoppen er som et teologisk fyrtårn, er ikke et godt billede. Jeg synes, vi skal finde nogle andre billeder. Fyrtårnet står alene på klippen og signalerer, at man skal sejle udenom. Det signalerer: ”Hold jer herfra – sejl udenom.” Et andet billede kunne være en supertanker, hvor biskoppen er kaptajn. På supertankeren er der mange mennesker i spil i forskellige funktioner, og kaptajnen kan ikke noget uden alle de andre.

Kroppen med de mange lemmer, hvor ingen kan undværes, er også et godt billede. ”At forstå sig selv som holdspiller, synes jeg er vigtigt.” Det tredje ord, som Esben beskriver sig selv med, er engageret. Folkekirken er en del af det, som vi er fælles om. Folkekirken er ikke en niche, som har plads i et hjørne om søndagen. Det politiske engagement og samarbejdet med Christiansborg er noget af det, jeg gerne vil byde ind med som biskop.

Jeg er optaget af forholdet til Christiansborg. Jeg har stor respekt for politikere, der løfter det ansvar. Samtidig er jeg meget opmærksom på grænserne mellem hverdagen i Folkekirken og det politiske. Jeg vil gerne være med til at holde samtalen varm, altså samtalen om hvor folkekirken kan være med i løsningen på samfundets spørgsmål og problemer. I kritisk med- og modspil.”
”Jeg har meget energi på opgaven,” slutter Esben Thusgård smilende.