’Unge vil ikke have et flot show, men ægte mennesker, der ægte elsker Jesus’

Prioritér ressourcer til de unge, også økonomisk. Skab forpligtende fællesskaber, ikke bare store events. Og mød de unges åndelige søgen med ægthed, ikke med flotte shows.

Sådan lød de tre råd eller udfordringer til de kirkelige ungdomsgrupper fra Rasmus Lund Jonstrup ved en temadag om unge og tro, ’Åndbar Ungdom’, som fandt sted i Citykirken i Aarhus den 2. juni. Rasmus Lund Jonstrup er ph.d.-studerende i teologi, præst i frikirken A2 i Aalborg og tidligere højskolelærer på Mariager Højskole. Ved temadagen præsenterede han dele af talmaterialet fra en undersøgelse om udviklingen i de kirkelige ungdomsgrupper fra 2019 til 2025.

Materialet, som han har lavet sammen med sociolog Thomas Willer, der er leder af en menighedsplantning i Aalborg inden for Vineyard og desuden arbejder med ledertræning af unge ledere i YFC, er samlet i en ny bog, som udkom i forbindelse med temadagen. Bogen er udgivet af YFC og har fået titlen ’Jeg tror bare lige, jeg selv finder ud af min tro’ – med undertitlen ’Perspektiver på vækst, åndelig dannelse og praksis i kirkeligt ungdomsarbejde i Danmark’.

Rasmus Lund Jonstrup indledte temadagen med at fortælle om nogle af tallene fra undersøgelsen, og hans hovedbudskab var, at der er en vækst blandt antallet af unge, som søger de kirkelige fællesskaber. Væksten er umiddelbart stor, særligt i de evangelikale kirker og særligt i de store byer. ”Der er virkelig noget i gære, der sker noget, og selv med alle de forbehold, man kan tage, er det værd at bemærke og at lovprise Gud for,” sagde han.

Ifølge undersøgelsen er den gennemsnitlige vækst i antallet af unge i de kirkelige ungdomsgrupper 45,8 % fra 2022-2025. Det tal er dog, ifølge Rasmus Lund Jonstrup, nok for højt, da det baserer sig på et skøn, og det er sandsynligt, at de grupper, der oplever vækst, ubevidst opfatter medlemstallet tilbage i tid lavere, end det reelt har været. Men selv når man tager højde for det, er der tale om en målbar vækst, understregede Rasmus Lund Jonstrup.

”En stor del af væksten har fundet sted i ganske få grupper, som især holder til i de større byer, og det kan tyde på, at det er events og store grupper, der tiltrækker de unge. Der kan også være tale om unge, som kommer fra mindre grupper i andre byer og også tæller med, fordi de har deltaget i store events,” sagde han.

Fra store events til små grupper

Derfor lød hans opfordring til deltagerne på temadagen, som især var kirkelige ungdomsledere og præster, at de har fokus på at sluse de unge, der søger kirken, fra de store events ind i de mere nære fællesskab, for eksempel netværksgrupper, der mødes privat. ”De unge vil ikke have et flot show og en flot facade, men ægte mennesker, der ægte elsker Jesus,” lød det fra oplægsholderen. Undersøgelsen tydede ifølge Rasmus Lund Jonstrup på, at væksten i ungdomsgrupperne hænger sammen med, om kirkerne gør en struktureret indsats ved for eksempel at opstarte nye grupper og ansatte ledere.

Derudover kan de unges pressede livssituation også være en drivkraft. ”De unge er pressede, og derfor vil de i kirke, de er udfordrede og søger mening i deres liv,” sagde han. Undersøgelsen viste også, at en del unge fandt kirken, efter at de havde haft oplevelser af at møde Jesus, og at de ofte kom uden nogen kirkelig baggrund eller teologisk viden. ”Samtidig er der unge, der mister troen og forlader kirken; der er flere bevægelser i gang samtidig, så vi må være vågne og forsøge at forstå, hvad der foregår,” sagde han.

Medforfatter til bogen, Thomas Willer, uddybede den pointe i sit oplæg. Han lagde især vægt på, at det ikke er nok at give de unge klare svar, som ikke kan diskuteres. ”Hvordan forvalter vi de unge, der søger vores kirker? Hvordan skaber vi åndeligt robuste unge? Det handler om åndelig dannelse, og det skaber man ikke ved blot at forvente, at de unge overtager vores værdier og holdninger,” sagde han.

Som eksempel på problemstillingen refererede han en samtale, han havde haft med to unge piger i gymnasiealderen, der havde fundet troen inden for det seneste år og var meget begejstrede for Jesus. Da han spurgte dem, om de slet ikke oplevede nogen udfordringer i deres nye liv som kristne og i det kirkelige ungdomsfællesskab, de var blevet en del af, svarede de to ting, som han fandt bemærkelsesværdigt.

”Den ene nævnte, at det var lidt svært at føle sig som en del af fællesskabet, fordi hun ikke havde gået på kristen friskole eller kristen efterskole, sådan som de fleste af de andre i gruppen havde. Den anden nævnte, at de havde talt med en af ungdomslederne i kirken om sex før ægteskab og tydeligt havde mærket, hvad hans holdning til det var. Og så tilføjede hun: ’Så tror jeg bare lige, at jeg selv finder ud af min tro herfra’.”

Køber ikke hele pakken

Især den sidste kommentar, som går igen i bogens titel, siger ifølge Thomas Willer noget essentielt om den udfordring, kirkelige ungdomsgrupper står med, når de oplever en vækst i antallet af unge, som søger kirken udefra. ”Vi oplever unge, som er søgende, og vi mærker, at Gud gør noget i ungdomskulturen. Vi vil gerne give de unge det, vi har. Vi vil gerne give dem en ramme om vores tro, men det, vi ser, er, at en del unge ikke tager imod det hele. De køber ikke hele pakken, men vælger selv at finde ud af deres tro,” sagde han.

Han henviste til en undersøgelse, der viste, at omkring halvdelen af de unge, der er meget aktive og dedikerede i de evangelikale ungdomsgrupper, ikke er enige i den seksualetik, som kirkerne repræsenterer, og et stort mindretal mener ikke, at det kræver en tro på Jesus at komme i himlen. ”Det er den slags spørgsmål, hvor de vælger selv at finde ud af deres tro. Hvad stiller vi op med det? Hvordan arbejder vi med åndelig dannelse, så vi kan skabe åndeligt robuste efterfølgere af Jesus?” spurgte han.

Hans eget bud, baseret på interviews og observation og sociologiske teorier, var, at seks elementer skal være til stede, hvis den åndelige dannelse af unge skal lykkes:

– Dialog mellem ydre og indre struktur

– Bevidstgørelse om egne skyggesider

– Erfaring af Gud og mulig resonans

– Udvikling af åndelige hverdagspraksisser

– Opbyggelse af modstandskraft

– Digital åndelighed.

Plads til forhandling og spørgsmål

Om udvikling af åndelige hverdagspraksisser nævnte han, at de kirkelige ungdomsgrupper typisk har en stærk praksis til gudstjenester og møder, men er svagere på at hjælpe de unge med at udvikle en praksis, de kan bruge derhjemme i hverdagen. Den digitale åndelighed er ifølge Thomas Willer også et helt nødvendigt opmærksomhedspunkt.

”De unge siger selv, at deres primære åndelige input kommer fra sociale medier, podcast og lignende, ikke fra deres ungdomsledere i kirken. De bruger 4-5 timer om dagen på deres telefon og 20 minutter til forkyndelse i kirken hver uge – hvis vi er heldige. Så vi skal være digitalt til stede, alene af den grund, at de unge altid tjekker dig ud digitalt, før de beslutter, om de vil komme i din kirke eller gruppe,” sagde han.

Om begreberne indre og ydre struktur, som han har taget fra psykolog Per Schultz Jørgensen, sagde han:

”Dialogen mellem ydre og indre struktur er efter min mening noget af det vigtigste. Vi er stærke på at have klare værdier og visioner, og det efterspørger mange unge. Men hvis de overtager den ydre struktur, uden at de opbygger en stærk indre struktur, er det ikke holdbart over tid. Så risikerer vi, at de skifter den ud med en anden ydre struktur,” sagde Thomas Willer. Han anbefalede, at man skaber et rum med plads til forhandling og dialog og til at stille spørgsmål ved de klare svar.

”Vi skal stå fast på vores tydelighed, men der skal være plads til, at de unge stiller spørgsmål. Der er brug for at skabe et forhandlings- og refleksionsrum,” sagde han. Findes sådanne rum ikke, vil unge, som oplever, at de ikke kan leve op til, forstå eller acceptere de normer, som er gældende i fællesskabet, typisk hurtigt søge væk, mente han.

De unge gennemskuer, hvis det, vi siger,
ikke er autentisk. Alt, hvad der er fake,
og som du forkynder, men ikke selv lever
efter, opdager de med det samme. Autenticitet
og integritet er helt centralt i vores møde med de unge.”

”Et sted fortalte en ungdomsleder, at nogle unge var stoppet med at komme, fordi de ikke levede op til standarden om, at man ikke måtte have sex før ægteskabet. Forklaringen på, at de var forsvundet uden at sige farvel var, at de godt vidste, at enten var man enig, og så var man en del af fællesskabet, eller også var man uenig,” sagde han. Som et positivt eksempel nævnte han en kirke, hvor præsten under gudstjenesten, før alle blev inviteret til at sige trosbekendelsen sammen, skabte et rum for dem, der tvivlede eller var uafklarede.

”Han nævnte, at hvis man ikke følte sig hjemme i trosbekendelsens ord, kunne man lytte, og når man kom næste gang, kunne man måske eje lidt mere af det.”

Det gode og det skønne først

Den nævnte præst, Michael Bak, var også til stede på temadagen. Han er ungdomspræst i frimenigheden Broen i Vejle, som er vokset ud af Indre Mission. Her står han blandt andet for REVEL – en gudstjeneste lavet af unge. REVEL finder sted hver anden søndag aften i Vejle Missionshus, og konceptet er, at alle skal føle sig velkomne. Under sit oplæg på temadagen fortalte Michael Bak, at det blandt andet blev sikret ved, at alle bibelcitater blev forklaret, og der blev ikke henvist til nok så kendte bibelhistorier, uden at de blev forklaret.

Med henvisning til Platons begreber om det gode, skønne og sande som tre uangribelige fænomener sagde Michael Bak desuden, REVEL altid begyndte med at præsentere det gode og skønne i kristendommen i stedet for at fokusere på det sande. ”Min overbevisning er, at det gode, det skønne og det sande hænger sammen. Jeg er selv vokset op i en tradition, hvor vi først og fremmest talte om det sande ved evangeliet, men i REVEL forsøger vi at vise og fortælle de unge om det gode og det skønne – og ad den vej vise dem ind i evangeliets sandhed,” sagde han.

Konkret betyder det, at man i REVEL taler mindre om forbud og mere om længslen efter det gode liv. ”Vi taler med unge om det liv, de ønsker at leve. Hvis de ser det gode og skønne, som de gerne vil realisere, opdager mange af dem, at det er bundet op på en sandhed, som betyder, at der er ting, det ikke længere giver mening for dem at gøre,” sagde han. Han forklarede, at der kommer mange i REVEL, som erklærer sig som ikke-troende, men kommer der, fordi de synes, at de får livsvisdom og gode oplevelser i REVEL.

”Efter en gudstjeneste stod en ung pige på terrassen og græd, og da jeg spurgte hende hvorfor, sagde hun ’jeg tror ikke på Gud, men jeg mærker ham’. Det er noget af det, musikken kan. Det er erfaringer af skønhed, som vi forsøger at møde de unge med,” sagde han. Han mente, at de unge via REVEL får mulighed for at erfare, at skønhed, godhed og sandhed hænger sammen. ”Evangeliet er ikke bare sandt, men også skønt og etisk godt. Vi vil gerne vise dem det skønne i korset og opstandelsen, og det kan føre til, at de selv vælger at leve ud fra det som en sandhed,” sagde han.

Samtidig sørger Michael Bak for selv at være klar om sine holdninger og sin etik, både i sine prædikener og i sine mange samtaler med de unge. Spørgsmål om ægthed, troværdig forkyndelse, refleksionsrum og meget andet blev diskuteret på temadagen. Der var oplæg om blandt andet skam, Jesus-piger og trostendenser blandt unge i Norge, ligesom der blev bygget med Lego som en del af en læringsopsamling.

Lego-udfordringen gik blandt andet ud på, at deltagerne skulle vælge en klods, som udtrykte noget om de unge og unges tro. Johnny Hansen, præst i Citykirken i Aarhus, valgte en hvid vinduesramme: ”De unge gennemskuer, hvis det, vi siger, ikke er autentisk. Alt, hvad der er fake, og som du forkynder, men ikke selv lever efter, opdager de med det samme. Autenticitet og integritet er helt centralt i vores møde med de unge,” sagde han.

---

Åndbar Ungdom

Temadag i Citykirken i Aarhus den 2. juni – arrangeret af en lang række kirkelige børne- og ungdomsorganisationer. Afsættet for temadagen er ny viden og data om det kirkelige ungdomsarbejde bredt set – og refleksioner om, hvilke principper der kan opstilles for åndelig dannelse af unge. På temadagen blev en ny bog præsenteret. Bogen indeholdt data fra en ny undersøgelse om udviklingen i de kirkelige ungdomsgrupper og -organisationer og artikler om emner som ledelse af unge, unges bibellæsning, evangelisation m.m. Bogen har titlen ’Jeg tror bare lige, jeg selv finder ud af min tro – perspektiver på vækst, åndelig dannelse og praksis i kirkeligt ungdomsarbejde i Danmark’ og er udgivet af YFC. Den er redigeret af Rasmus Lund Jonstrup og Thomas Willer.