En pilgrimstur til vinstokken
Jeg har været på en fantastisk pilgrimstur i vindistriktet i Sydtyskland. Folk fra den lokale kirke ledte turen og viste stolt deres vinmarker og vinproduktion frem. Turen startede med velkomst og vinsmagning, hvorefter vi vandrede op langs vinmarkerne på bjergskråningerne.
Det var imponerende at se de mange krogede vinstokke, som stod der i sparsom jord, tør og varm, men med store vinklaser. Turens frokost blev holdt på en afsats højt oppe – med vin til, selvfølgelig. Som minde fik alle deltagerne en lille flaske rødvin med hjem. Det var en rigtig god pilgrimstur.
Vintræet
I dagens tekst bruger Jesus billedet af en vinstok. Han siger om sig selv at han er en vinstok, og de, der tror på ham, er grenene. Ligesom grenene henter livssaft fra vinstokken, henter Jesu disciple liv og kraft ved at være ét med Kristus. Og som en god vingårdsmand passer Gud sin vingård – han ser efter den og beskærer den. Billedet med vinstokken trækker tråde tilbage til Israels historie. Israel bliver ofte sammenlignet med en vinstok.
Folket skulle være en vin, der bar frugt til Guds ære. De skulle være en velsignelse for alle folkeslag. Det lykkedes ikke, og derfor siger Jesus nu, at han selv er den sande vinstok, som ved sit liv, død og opstandelse bærer den rette frugt og bringer velsignelse til alle folkeslag. Frugten er omdrejningspunktet. En vinstok er ikke en prydplante – den er kun smuk, når den er fuld af frugt. Om vinteren ser den nærmest død ud, en kroget, tør pind. Sådan kan troens liv også se ud udefra: næsten dødt, men med en voldsom kraft i sig.
At være gren
Det er naturligt for en gren at bære frugt, sådan fungerer et træ. Bærer det ingen frugt, tænker man, at noget er galt. Det kunne være, det mangler vand, sol eller er sygt. Lige så naturligt er det, at Jesu disciple bærer frugt, fordi de i troen er blevet ét med ham, lige så uadskillelige som grenen er fra stokken. En organisk sammensmeltning og éthed. Ved troen på Jesus sker der ved Ånden en forening med Jesus, og i ham kan vi ved Ånden bære troens frugt.
Jesu ord til os er ikke en formaning om at tage os sammen, men en proklamation af Åndens værk i den, der tror. Jesus er i os, og vi er i ham – indpodet i ham i dåben, ét med Kristus, med et liv, en død og en opstandelse, der ligner hans (Rom 6). Frugten vokser frem ved Guds hellige Ånd, der forvandler vores liv efter det billede, vi ser, når vi ser på Jesus. ”Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at bære frugt,” siger Jesus videre i kapitlet. (Joh 15,16).
Kristen frugt er et resultat af, hvad Gud gør gennem os – mystik, men kernen i vores tro. Jesu liv løber ved troen gennem mine årer, i min ånd. Jeg lever og ånder i Kristus, ligesom Paulus sagde det til folkene på Areopagos. Mange forsøger at være gode og gøre det rigtige. Men Jesus siger, at det eneste, der bærer, er fællesskab med ham. Skilt fra ham bærer vores anstrengelser ingen frugt, men bliver forkrampede, egoistiske forsøg på at holde noget kunstigt i gang.
Hverken Israel eller kirken er den sande vinstok – uanset hvor god eller stor den er. Heller ikke du og jeg er det. Vi er bare grene. Den gode vinstok, som giver næring til kristen frugt, er Kristus. De gode nyheder i dag: Jesus er den sande vinstok, hvorpå vi får lov at være en gren. Ved at blive i Kristus bærer jeg troens frugt – for det er jeg skabt til. Guds Ånd virker i mig, så der kan bringes velsignelse til verden.
Prædikentekst: Joh. 15, 1-11
Lignelsen om vintræet og grenene
Jesus sagde: »Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.
Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.
Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.«
Bibelteksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.
