Mor, vil mine kæledyr være sammen med mig og Jesus i himlen?

Af Anne Manning-Pedersen 2. okt. 2026/40

Kære Anne

Min 12-årige datter stillede mig for nylig et spørgsmål, der gjorde mig ret forlegen, fordi jeg ikke havde noget svar. Hun ville gerne vide, om hun vil se sine kæledyr igen, når hun kommer til himlen for at være sammen med Jesus. Hvad skal jeg sige til hende? Hun virker virkelig optaget af denne bekymring, og jeg vil rigtig gerne give hende et ærligt, men samtidig bibelsk funderet svar. Kan du hjælpe?
Jeg venter spændt på dit svar!

En bekymret forælder, Maria

Kære Maria!

Det er et meget relevant spørgsmål, især når det kommer fra et barn! Mange voksne ville nok helst undgå at svare på dette spørgsmål, men ligesom Jesus tog børnene på skødet, lagde hænderne på dem og velsignede dem, da hans disciple forsøgte at sende dem væk, er jeg sikker på, at Jesus ville have taget sig tid til at besvare dette spørgsmål, hvis det kom fra et af disse børn. For Jesus ville intet spørgsmål være for trivielt eller barnligt, og sådan bør det også være for os, der elsker ham og ønsker, at børnene skal komme til ham!

Når du tager fat på dette vigtige spørgsmål, især med et barn, så giver det dig en god anledning til at lære hende noget om Gud og om livet efter dette liv.

Nævner Bibelen kæledyr?

Her i livet har Gud givet os det privilegium at nyde selskabet med vores kæledyr og beundre de vidunderlige vilde dyr i zoologiske haver, akvarier og nationalparker. Han ønsker, at vi skal studere hans skaberværk, herunder dyrene, og at vi mennesker skal glæde os over det, han har skabt. Nyd jeres kæledyr, pas på dem, men husk alligevel, at selvom Gud værdsætter sine dyreskabninger, sagde Jesus i Matthæus 10,31, at menneskers værdi er langt større, og det er hos menneskene, at Gud vælger at bo i evigheden. Det er os, han kalder sine børn.

Og hvis Gud vælger at lade dyr være med i himlen, har vi blot endnu en grund til at sige tak til vores Fader. Forklar din datter, at selvom det er helt i orden at søge de ting, der giver os trøst, og selvom vi med glæde ser frem til vores opstandelseskroppe, så er vores håb om himlen forankret i, at vi skal være sammen med Kristus og se ham ansigt til ansigt. At være i hans nærvær vil være så fantastisk, at vi ikke vil ønske at fokusere på andet end netop det, og de bekymringer, vi har her på jorden, vil måske blot forsvinde fra vores sind i lyset af den ufattelige glæde det er at være sammen med ham.

Der er intet galt i at ønske at vandre på gader af guld eller endelig at møde Abraham, Isak og Jakob eller at se og spise af livets træ, men det er ikke det, vi skal sætte vores håb og forventninger til. Det samme gælder det emne, vi taler om her. Dyr vil ikke være centrum for vores håb og glæde i himlen – det vil udelukkende være Jesus. Og når vi kommer dertil, vil alt andet blegne i sammenligning. Som forælder er det også vigtigt at have en klar forståelse af dette for at kunne besvare spørgsmålet for et voksent publikum.

Der er en afgørende forskel mellem mennesker og dyr. Bibelen siger, at mennesket blev skabt i Guds billede. Men det samme gælder ikke dyrene. Alligevel siger profeten Esajas om den nye verden, at ”ulven og lammet skal græsse sammen, og løven skal æde halm som oksen”, hvilket underbygger tanken om, at der vil være dyr på den nye jord. Illustration: Bigstock

Menneskets særstatus i skaberværket

I skabelsesberetningen i 1. Mosebog 1,3-25 læser vi, at Gud skabte alt blot ved sit ord – han sagde et ord, og alle ting blev til – herunder alle levende væsener, hvoraf nogle blev tæmmet og er blevet husdyr og kæledyr. Men da Gud skabte mennesket i 1. Mosebog 1,26-28 og 2,7, læser vi, at han anvendte en anden fremgangsmåde. Mennesket forblev en livløs skabning, formet af jord, indtil Gud blæste sin egen ånde ind i menneskets næsebor.

Kun mennesket – blandt alle skabningerne – modtog dette evige fra Gud, selve hans ånde. Det var dette, der gjorde mennesket til Guds billede – et evigt væsen, der, når det først var blevet levendegjort af Guds ånde, ville leve for evigt ligesom Gud. Prædikeren 3,11 siger, at Gud har lagt evigheden i menneskets hjerte. Prædikeren 12,5 fortæller os, at mennesket har et evigt hjem; og 12,7 forklarer, hvordan menneskets legeme, skabt af støv, vil vende tilbage til jorden, men dets ånd vil vende tilbage til Gud, som gav den.

Daniel 12,2 forklarer yderligere, at den krop, der ligger i støvet, en dag vil blive oprejst til dommens dag og sin endelige, evige tilstand. 1. Korintherbrev 15,42-44 forklarer, at denne opstandne krop er uforgængelig og åndelig. Jesus gentog løftet om de dødes opstandelse i Matthæus 25,46, og i Johannes 3,36 gav han den klare grund, der vil afgøre menneskets evige tilstand – nemlig troen på ham i dette jordiske liv.

Titus 3,7 holder os ydmyge ved at fortælle os, at det kun er Guds nåde, der giver os dette håb om evigt liv med Jesus. Dette er den afgørende forskel mellem mennesket og resten af skabningen, som omfatter skabninger i luften, i havet og på land. I Første Mosebog 9,6 skelner Gud selv mellem dyrene og menneskeheden, når han siger, at menneskeheden blev skabt i Guds billede, mens dyrene ikke blev det.

Valget og syndens konsekvenser

Jeg har anført disse skriftsteder blot for at vise, at de alle taler om mennesker, der blev skabt i Guds billede, hver med en evig ånd, som aldrig vil dø. Ingen af disse skriftsteder henviser til noget andet levende væsen end mennesket, fordi mennesket er det eneste væsen, som Gud skabte med evnen til at vælge mellem godt og ondt. Mennesket har gudgivne instinkter, men tilsidesætter ofte disse for at træffe sine egne valg og må naturligvis stå til ansvar for konsekvenserne.

Det var netop det, der skete med Adam og Eva i Edens have, og det er det, der siden da er fortsat med at ske for hvert eneste menneske. Dyrene derimod fik ikke evnen til at træffe bevidste valg i strid med det instinkt, som Gud lagde i dem, da han sagde: ”Lad der blive…!” Det betyder, at de ikke syndede ved at gøre oprør mod Gud og aldrig vil blive stillet for dommen, som mennesket vil. Dette er et andet aspekt af at være skabt i Guds billede – viljen til at vælge selv, selv når vi ignorerer de gudgivne beskyttende instinkter, der ofte advarer os mod det.

Romerne 8,22 forklarer yderligere, at hele skabningen blev fordærvet på grund af Adams ulydighed, og Romerne 5,12 siger, at syndens og dødens efterfølgende indtog i verden også betyder, at dyr må dø.

Hvor ender dyr, når de dør?

Skriften gør det klart, at menneskets og dyrenes skæbne efter døden ikke er den samme. I Salme 104,29 står der, at når dyr dør, vender de tilbage til støvet/jorden. Prædikeren 21,7 antyder en forskel mellem menneskets og dyrenes skæbne ved at sige, at menneskets legeme vender tilbage til støvet, og at dets ånd vender tilbage til Gud, som gav den. Prædikeren 3,21 er endnu mere specifik, når der står, at menneskets ånd stiger opad, mens dyrenes ånd synker nedad i jorden.

Det hebraiske sprog udtrykker forskellen meget tydeligt: ”Menneskets ånd, som stiger op, hører hjemme i det høje; men dyrets ånd, som synker ned, hører hjemme nedenunder, ja, i jorden.” Skriften siger ikke, at dyr har evigt liv. Et dyr har nemlig ikke en evig ånd ligesom mennesket. Det betyder, at dyrenes liv varer, så længe de lever på jorden – de opstår ikke fra de døde. Åbenbaringen 21,1 nævner, at der ikke vil være noget hav på den nye jord, hvilket reelt udelukker havdyr.

Nyd jeres kæledyr, pas på dem,
men husk alligevel, at selvom
Gud værdsætter sine dyreskabninger,
sagde Jesus i Matthæus 10,31, at
menneskers værdi er langt større,
og det er hos menneskene, at Gud
vælger at bo i evigheden. Det er
os, han kalder sine børn.

Første Mosebog 1,26–27 fortæller os, at mennesket ikke blot er skabt i Guds billede, men også til et bestemt formål, nemlig at ”herske over” Guds skaberværk. Dette nævnes ingen steder i Skriften om dyrene. Dyr er skabt til at tjene mennesket som føde, hjælp til arbejde, til beklædning og som kæledyr.

Vil der være dyr i den fremtidige nye himmel og nye jord?

I Esajas 65,25 beskrives den nye verden som et sted, hvor ”ulven og lammet skal græsse sammen, og løven skal æde halm som oksen”, hvilket underbygger tanken om, at der vil være dyr i den nye himmel og den nye jord. Dette kunne være det bibelske grundlag for at tro, at vi måske vil nyde dyrenes selskab i den nye himmel og den nye jord, selvom Skriften ikke fortæller os, hvordan dette vil ske.

Jeg håber, at dette hjælper dig, Maria, med at svare din datter på et niveau, hun kan forstå, og at det også giver dig et godt bibelsk grundlag til at besvare spørgsmålet for din egen skyld!

Vær velsignet!
Anne