Får Helligånden taleret i vores indre?

Overdøves Helligåndens stille stemme af verdens larm og uro, kommunikationssamfund, mistrivsel, stress og bekymring? Statens Institut for Folkesundhed SDU skriver om Den Nationale Sundhedsprofil 2025 i sin rapport, at 29,5% af befolkningen har en høj score på stressskalaen, 10,8% oplever ensomhed, og 52% af unge kvinder har en høj stressscore. Vi kender alle i forskellige grader til både bekymring, uro og stress.

Energien flyder

Vores indre energi flyder derhen, hvor vi retter vores opmærksomhed. Det, vi lytter på og til, vokser. To fjer kan blive til fem høns i sindet. Problemet er ikke længere problemet, men problemet er den opmærksomhed, vi giver problemet. I metakognitiv terapi kaldes det et opmærksomhedssyndrom. Alt kan overdrives og underdrives. Balance er et stort ord. Guds gode ord lander i vores hjerte, men ordet kan kvæles af tidsler – ”denne verdens bekymring og rigdommens bedrag og lyst til alt muligt andet”, som Jesus kalder det. (Mk.4:19)

Den kristne har fået Kristi sind og Helligånden som en gave

Den kristne har oplevet det mirakel, at Kristus er flyttet ind, og synd, skyld og skam er flyttet ud og op på korset. Vi er kommet ind til hvilen, fordi vi har overgivet rattet i vores ”livsbil” til Kristus. Vi tilhører ikke længere os selv, og Herren beder os ikke om noget, han ikke selv giver os kraften til. (Heb.13.21) Helligånden er brændstoffet på bilens tank. Helligånden arbejder igennem vores legeme, tanker, følelser og vilje, ikke udenom det.

Vi må igen og igen fyldes af Helligånden, så vi får kraft – dunamis – brændstof til dagens køretur. Helligånden er vores altid kærlige, venlige og opmuntrende GPS – Talsmanden. Gud har planlagt og tilrettelagt køreturen ind i forudberedte gerninger. Gud styrer som en kærlig skaber, og genopretter os til det, vi oprindeligt blev skabt til at være. Kort sagt har vi derfor enestående forudsætninger for at leve et liv, hvor vi ikke kun eksisterer og overlever, men lever det liv i overflod, som Kristus har kaldet os til.

Opmærksomheden rettes mod Gud og ikke os selv

Vi skal altså ikke tænke os ”træt til døde”, styre efter en mavefornemmelse, væltes af svære omstændigheder eller i frygt og angst holde os inde bag lukkede døre. Vi er på det erobrende hold, for Guds rige er kommet nær. Vi beder, vi er opadvendte og i kontakt med Gud. Vi beder Fadervor, der netop handler om, at Guds vilje må ske ikke kun i himlen, men også her på jorden. Kristus styrer os ikke gennem tvang eller ved at udslette vores personlighed, men ved at forvandle vores tanker, følelser og vilje indefra, så vi frit ønsker det, Gud ønsker.

Kristus styrer os ikke gennem tvang
eller ved at udslette vores personlighed,
men ved at forvandle vores tanker,
følelser og vilje indefra, så vi frit
ønsker det, Gud ønsker.

Når vi overgiver vores tanker, følelser og vilje til Helligånden, sker der noget organisk. Vi begynder at opdage de opgaver, Gud allerede har forberedt. Vi styres ikke af stress for at præstere overfor Gud, os selv eller andre. Vi styres derimod af en lyttende holdning og ører, så vi fra øjeblik til øjeblik opfanger Helligåndens stille stemme og milde puf. Vores øjne rettes mod Kristus. Vi erfarer og erkender stykkevis. Vi siger dagligt ”ikke min, men din vilje ske”.

Vores sind synkroniseres med Kristi sind

Gud inviterer os til et følgeskab i tro, håb og kærlighed, hvor vores sind langsomt synkroniseres med Himlens tankesæt. Vi mister ikke os selv, men finder tværtimod vores sande jeg; gemt i Kristus. Gud virker i os ”at ville og at virke”, og Helligånden vil altid pege på Kristus og ordet. Det kan imidlertid føles næsten umuligt at høre Helligåndens stemme midt i tankemylder eller voldsomme følelser.

Når hjernen i vores ”livsbil” kører med høje og larmende omdrejninger, taler Helligånden sjældent endnu højere for at overdøve larmen. For Elias i 1. Kongebog 19 var Helligåndens stemme en stille sagte susen. Vi må derfor kende forskel på stemmerne:

1. Mine egne tanker og følelser: De kan være præget af kaos, tvivl, selviske motiver, bekymring og ”hvad nu hvis” spørgsmål. Alt det skaber indre stress.

2. De anklagende og fordømmende stemmer: Her kan der peges fingre ad fejltrin hos os selv eller andre. Fokus på et stort problem eller en svær fortid kan efterlade en følelse af håbløshed.

3. Helligåndens stemme: Er altid specifik, fyldt med kærlighed og fred, selv når han overbeviser om fejltagelser og synd. Helligånden er ikke fordømmende, udskældende eller kaotisk, men kalder til omvendelse, genopretning og nye nådesfyldte kapitler. Helligånden overtager ikke vores hjerne, men fornyer sindet og efterlader med Åndens frugt en dyb og rolig klarhed.

Som min hustru Susanne og jeg ofte siger, når vi beder og hører Helligånden tale afklarende i vores dybeste indre: ”Yes – her var svaret!” Vi lærer at tage enhver tanke til fange under lydighed til Kristus; vi øver os i at tænke Guds tanker om os selv og andre. Vi giver vores følelser til Gud, de skal ikke undertrykkes, de kan nemlig være gode signalflag, der fortæller os, at her er der noget, der skal tages hånd om.

Helligånden er som et stabiliserende anker, der fastholder Guds kærlighed og retning midt i humørsvingninger og et bekymrende, uroligt hjerte.

Opmærksomheds-træning og -øvelse i at lytte til Helligånden er vigtig

Vi må altid spørge os selv – WWJD – ”Hvad ville Jesus gøre”, for vi er et tempel for Helligånden. ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Fred giver jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.” (Joh.14.26-28) Hvis vi giver verdens stemme i alle dens afskygninger plads, vil hjertet forfærdes og blive modløst.

Vi lærer at tage enhver tanke
til fange under lydighed til
Kristus; vi øver os i at tænke
Guds tanker om os selv og andre.

Hvis vi konstant retter vores opmærksomhed mod Helligånden, vil han lede os frem i fred og glæde. Vi er nu tilbage til folkesundheden, stress og den store mistrivsel. Vi må øve os: Anerkend og beskriv den specifikke virkelighed – det kan være bekymring, tankemylder, stress, angst, svære følelser og omstændigheder. Forsøg ikke at tvinge det væk, det gør det ofte værre. Lad det passere og giv det til Gud.

Lev i bøn, for bøn er vores vejrtrækning. Træk vejret dybt ind og sig: ”Herre, jeg modtager din glæde og fred.” Pust langsomt ud og tænk: ”Jeg kaster, slipper og giver min bekymring til Gud.” Nogle gange skal der flere kast til. Kaldet og rejsen med Gud er svimlende, for ”Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser af mig, leve i kraft af mig.” (Joh.6.57)

En forsmag på himlen udbetales allerede nu

I Efeserbrevet kapitel 1.13-14 skriver Paulus om ”pantet på vor arv” (en garanti), det er Helligånden. Det græske ord er ”arrhabon”, hvilket grundlæggende indbefatter:

1. En udbetaling/et forskud
Gud har altså allerede og lige nu udbetalt en del af arven til os gennem det daglige liv med Helligånden. Men ups! modtager vi arven eller forsvandt den i ”larmen”?

2. En juridisk forpligtigelse
Gud lover gennem første udbetaling – Helligånden – at resten af arven vil komme senere. Her taler NT om den endelige frelse, det evige liv, et nyt legeme uden sygdom, aldring og død. Arven udfoldes fuldt ud i Guds nærvær i paradiset, en ny himmel og en ny jord, hvor vores forvalterskab fortsætter. Vi skal se Kristus, som han er.

Afslutning

At høre Helligånden midt i svære følelser og omstændigheder er en disciplin, der skal opbygges over tid. Når vi i rolige stunder øver os i at lytte til Gud gennem bøn, bibellæsning og stilhed, er det nemmere at genkende hans stemme, når stormen raser.

Bøn:

Tak Gud, at du altid bærer os. Lær os i dagens mange øjeblikke at lytte til din mægtige gave til os Talsmanden – Helligånden. Vi giver dig vores tanker, følelser, vilje og legeme, så du kan virke igennem dem. Hjælp os når verden og vores ”jeg” larmer. Du må gerne rense vores indre tempel, hvis det er overfyldt af overdøvende stemmer og input, for vi vil øve os i at kende Himlens stemme!
Åbn vores øjne, så vi erkender og forstår, ’hvor rig på herlighed hans arv til de hellig er, og hvor overvældende stor hans magt er hos os, der tror i kraft af hans mægtige styrke’ (Ef.1:18-19).