Har Gud fitness-abonnement?

Når vi tænker på Guds nærvær, er vores tanker måske, at dette kan findes i kirken på en søndag. Og der er da også noget ganske særligt ved kirkerummet.

Ved det rituelle rum. Ved stilheden. Ved ordene og tankerne fra præsten. Ved sangene, som løfter stemmerne. Kirkerummet ER særligt. Men mødet med Gud findes ikke kun på tidspunkter eller bestemte steder. “Kom og mærk helligånden på Søndag kl. 10. På bænk 3 fra venstre. Husk salmebog og appetit til nadver.“ Vi kan mærke Guds nærvær i mange ting. For nogle sker det i musik. Når en sang rammer noget dybt, og man pludselig får gåsehud og tænker: “Der var du.” Andre oplever det i naturen, i stilheden, i et barns latter eller midt i en svær samtale.

Jeg møder nogle gange Guds nærvær, når jeg træner eller løber. Midt i sved, høj puls og en krop, som bevæger sig (den vil også nogle gange bare hjem i sofaen igen, men det er en anden sag). Der er noget særligt ved rytmen, når man løber. Når benene rammer jorden i takt. Når vejrtrækningen finder et særligt flow. Så sker der noget. Eller rettere: der sker intet! Tankerne slipper kontrollen, og min krop bliver tømt for følelser og fokus på “mig”. Der bliver plads til intet og alting udefra.

Nogle gange er det, som om jeg hører Gud hviske: “Endelig slap du dine tanker – NU kan jeg tale til dig.” Gud møder os forskelligt. For nogle i kirken. For nogle i stilhed. For andre i lovsang. For nogle er han med i løbeskoene. Gud findes der, hvor vi lader Gud komme til. “Bed inderligt, så skal I få. Søg, så skal I finde. Bank på, så vil døren blive lukket op for jer. For den, som beder inderligt, får. Den, der søger, finder, og døren lukkes op for dem, som banker på.” Mattæusevangeliet, kap. 7, 7-8.