Medicinsk behandling af kønsdysfori er farlig for mindreårige

Nyere undersøgelser tyder på, at behandling med pubertetshæmmere og kønshormoner har flere skadelige og varige bivirkninger for børn. Det skriver CNE News.

Det hollandske bibelforskningsinstitut, Bijbels Beraad, har skrevet et resumé af en amerikansk rapport på over 400 sider, der fremhæver bekymringerne for de langsigtede virkninger af medicinsk transition (overgang) i barndommen. Rapporten indeholder data fra det amerikanske sundhedsministerium, som opsummerer al tilgængelig litteratur om medicinsk overgang hos børn. Selvom nogle læger forsvarer disse procedurer som ”nødvendige”, tager man sjældent højde for, at mange af disse unge har psykiatriske problemer og derfor har brug for professionel hjælp.

Disse unge vil måske ændre både tanker og følelser gennem puberteten. I de fleste tilfælde forsvinder kønsdysfori hos unge af sig selv. På den anden side kan man ”på ingen måde vide, hvilke patienter, der fortsat vil opleve kønsdysfori, og hvem der vil acceptere deres kroppe,” står der i rapporten, som citeres af Bijbels Beraad.

Forskel på børn og unge

I rapportens afsnit om ”historik” beskrives det, at de medicinske behandlinger, der anvendes til unge, aldrig har vist sig sikre for børn. Det er en normal fremgangsmåde først at godkende en behandling til børn, når den er bevist sikker for voksne. Dette sker dog ikke her, siger Bijbels Beraad ud fra den amerikansk-baserede rapport. Bijbels Beraad forklarer, at denne type behandlinger har vist sig at være irreversible og ofte resulterer i både infertilitet/sterilitet, hjertekarproblemer samt kognitive skader.

Skader fertiliteten

Dr. Quentin Van Meter, en erfaren børneendokrinolog fra USA, forklarer, hvorfor disse behandlinger er mere skadelige, end folk er klar over. Når man slår den naturlige pubertet ihjel og erstatter den med en kunstig, så passer den ikke til kroppen, siger han.

”Kroppen siger: ’Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med dette høje niveau af østrogen som biologisk mand.’ Det, der sker, er, at mit hjerte bliver udsat for sygdomme. Jeg er udsat for kræft. Jeg har risiko for slagtilfælde. Jeg vil være fuldstændig infertil, og jeg vil slet ikke have nogen seksuel funktion,” siger han om processen. ”For når jeg først har brændt mine testikler eller æggestokke af ved først at undertrykke hypofysehormoner og derefter indføre kønsskiftehormoner, vil de ikke komme til live igen,” bemærker han.

Knogleskørhed

Van Meter forklarer også, at ​​pubertetsblokkere kan forstyrre et kritisk vindue, når det gælder at få de maksimale calciumniveauer, der kræves for at opnå maksimal knogletæthed. Calcium er et supervigtigt kemikalie for kroppen, da det er ansvarligt for cellulære forbindelser og muskelsammentrækning samt for insulinvirkning, siger han. Men calcium er også vigtigt for at opbygge knoglerne og forebygge knoglesygdomme senere i livet.

Calcium opbevares i en ”bank” i disse knogler. Men hvis pubertetsundertrykkende hormoner bruges i ungdomsårene, kan disse lagre udtømmes, så knogleskørhed, knoglebrud og hoftebrud bliver en reel risiko. ”Hvis du er 85 år gammel, er osteoporose ikke ualmindeligt, men det burde ikke være almindeligt hos voksne, der er 40 år gamle,” siger lægen.

Hjerneskader

Men det er ikke kun kroppen, der lider under den medicinske overgang hos unge. Også hjernen bliver ramt, forklarer Van Meter. Han nævner en artikel i tidsskriftet Journal of Clinical Enterology and Metabolism, som rapporterer om forekomsten af ​​tidlig demens hos patienter, der ikke havde et fungerende gonadotropin-frigivende hormon. ”Hvis dette hormon, også kendt som GnRH, bliver forstyrret, får disse patienter tidlig demens,” siger han.

Generelt frygter Dr. Quentin, at de langsigtede virkninger af at bruge disse hormoner stadig er ukendte, og at mange patienter vil opleve flere skadelige bivirkninger, før farerne bliver erkendt. Han forudser, at der vil blive anlagt adskillige retssager om disse skadelige virkninger i løbet af de næste par år, som det allerede nu sker i USA. I de senere år har store dele af den medicinske verden fuldt ud accepteret medicinsk overgang i ungdomsårene.

Men ifølge Van Meter er skyldfølelse ofte den drivende kraft bag accepten, fordi forældre får at vide, ​​at disse børn vil ende med at begå selvmord, hvis de ikke får hjælp til transition. Men det er en løgn, mener han. ”Vi har alle statistikkerne. Og det er en direkte løgn. Selvmordsraten er hverken højere eller lavere hos de børn, der er blevet sat på pubertetshæmmere.”

Øget selvmordsrisiko efter transition

Selvom der er bevis for, at selvmordsraten forbliver uændret, viser en nyere finsk undersøgelse, at den generelle mentale sundhed blev forværret efter hormonelle og kirurgiske procedurer. Forværringen steg fra 9,8 procent til 60,7 procent ved overgang fra mand til kvinde – og fra 21,6 procent til 54,5 procent ved overgang fra kvinde til mand. Undersøgelsen viser også, at den øgede selvmordsrisiko efter behandling af unge skyldes deres egne ”psykiatriske tilstande” og altså ikke kønsdysfori.

Når det gælder unge, der kæmper med kønsdysfori eller deres identitet, understreger Van Meter, at kuren er en naturlig, uafbrudt pubertet. ”De børn, der kæmper, prøver at flygte. De har det så slemt, at de prøver at flygte fra deres nuværende eksistens. De bliver måske med tiden bøsser eller lesbiske, men de er ikke født i den forkerte krop,” fastslår han.