80.000 kalendere blev til en skole for nomadebørn
Danske skolebørns indsats har gjort det muligt at bygge en skole for nomadebørn i KenyaKENYA – Danske skoleelever har gennem de sidste syv år solgt 80.000 kalendere fra Friends International. Overskuddet er gået til opbygningen af en skole for 330 nomadebørn i Nordkenya.
I denne uge har foreningen Friends International sendt et tilbud om en gratis dvd ud til alle folkeskoler. Den viser resultatet af syv års indsats, hvor danske skoleelever har solgt kalendere til fordel et skolebyggeri i byen Garissa i det fattige Nordkenya.
Overskudet på 2 mio. kroner har gjort det muligt for kenyanske nomadebørn at få en uddannelse.
New Life Frontier School har nu 330 elever fra børnehaveklassen til 8. klasse. 10 elever er allerede gået videre til gymnasiale uddannelser og mindst to af dem har mulighed for at fortsætte på universitetet i Nairobi.
– Vort mål er at løfte hele det fattige samfund i Garissa gennem uddannelse, fortæller daglig leder Dorrit Madsen fra Friends International. Vi er stolte af at kunne vise de danske skoleelever, at hjælpen nytter.
Initiativet har i øvrigt fået Danida til at kvittere med at udbygge skolen med en kostafdeling til 64 børn. Støtten er blevet tildelt via Dansk Mis-sionsråds Udviklingsafdeling.
-mbc