– Kristne bør arbejde for fred og retfærdighed
Vinoth Ramachandra, som i sidste weekend besøgte Danmark, udfordrer vestlige kristnes vilje til at dele goderne med de fattige i u-landene Det er snart 25 år siden, han opgav en lovende universitetskarriere i Vesten som kernefysiker for at starte den kristne studenterbevægelse FOCUS på fødeøen Sri Lanka. Siden har Vinoth Ramachandra brugt sine usædvanlige akademiske evner på at støtte og undervise kristne studenter i Asien.
De sidste fire år har den 51-årige srilankaner, der til daglig bor i Colombo sammen med sin danske kone Karin, været sekretær for dialog og socialt engagement i den internationale kristne studenterbevægelse IFES.
Vinoth Ramachandra besøgte Danmark i weekenden som hovedtaler på Tværkulturelt Centers efterårskonference i København, der samlede godt 80 danskere og nydanskere.
Vinoth Ramachandra lægger ikke skjul på, at han ikke deler mange danskeres frygt for at bo i et multikulturelt og multireligiøst samfund:
– I Asien lever langt de fleste kristne i multikulturelle samfund. Det er rigtigt, at nogle ting er enklere i kulturelt homogene samfund, hvor et fælles værdisæt gør kommunikation lettere. Men faren er, at værdier, som kulturel nysgerrighed og tolerance over for anderledes tænkende, ikke udvikles i tilstrækkelig grad. Det er nemlig først, når vi møder anderledes holdninger, at vi begynder at stille spørgsmål til vores egne standpunkter. Det er en sund proces, der enten fører til, at vi får en dybere forståelse for vores egen tro og overbevisning – eller at vi flytter os og får nye standpunkter.
– Selv om der kan være store politiske spændinger og risiko for samfundsmæssig opsplitning, er det både sundt, spændende og personligt udfordrende for kristne at bo i pluralistiske samfund. Ingen kultur kan fuldt ud udtrykke, hvad det vil sige at være menneske, ligesom den kristne tro heller ikke kan indeholdes i en bestemt kultur men behøver mange forskellige kulturelle udtryk.
Den stigende globalisering betragter han som et grundliggende livsvilkår, der i sig selv hverken er positivt eller negativt.
– Men globalisering rummer mange paradokser. For nogle mennesker er globalisering med til at skabe øget velstand. For andre er globalisering en trussel. For eksempel er det i dag lettere for varer og tjenester at krydse landegrænser end for mennesker. Der findes en globaliseret elite, der rejser verden rundt, men som aldrig har nok tid. Og så findes der en fattig global underklasse, der har alt for megen tid, og som er tvunget til at begive sig ud på livsfarlige rejser ved hjælp af menneskesmuglere, hvis de skal krydse grænser.
Vinoth Ramachandra understreger, at kristen integritet ikke kan adskilles fra omsorg for de mennesker, der betaler prisen for den stigende globalisering i form af handelsbarrierer, øget immigrationskontrol og de rige landes fortsatte udnyttelse af de fattige landes ressourcer:
– Kristne bør ikke kun tænke på, hvad der er godt for deres eget land. Er vi villige til at arbejde for, at mennesker i andre verdensdele får de samme vilkår, som vi ønsker for os selv – for eksempel med hensyn til minimumsløn, socialt sikkerhedsnet og sikkerhed på arbejdspladsen? Sådanne ting vil betyde, at Vesten kommer til at betale mere for varer, der er produceret i ikke-vestlige lande. Men hvordan kan vi kræve bedre vilkår for os selv end for mennesker i andre dele af verden? De er ligesom os skabt i Guds billede?
– I dag kan vi alle gøre en forskel. Det er for eksempel muligt at finde ud af, hvordan vores bank investerer. Hvordan er et firmas etik? Hvilke varer er bæredygtige, så producenterne i den tredje verden sikres en anstændig pris? Som kristne har vi ansvar for at skaffe os viden og være med til at påpege uretfærdighed og udnyttelse af andre mennesker. Hvorfor er der ikke flere kristne, der skriver læserbreve og kronikker i aviserne, hvor de taler de svagestes sag?
– Missionsbefalingen i Mat-thæus-evangeliet kapitel 28 handler ikke blot om at gå ud og døbe mennesker. Den handler først og fremmest om at gøre mennesker til Jesu disciple. I bjergprædikenen fortæller Jesus os, hvad det vil sige at være hans discipel: Kristne er mennesker, der arbejder for retfærdighed og fred. Derfor kan socialt engagement aldrig blive noget perifert for kristne. Omsorg for de svageste findes i kernen af det kristne evangelium, understreger Vinoth Ramachandra.
