11,4 millioner til Indre Mission
Indre Missions økonomifolk kunne kort før nytår bogføre en ekstraordinær stor indtægt. Hele 11 millioner kroner løb ind på missionens konto på en gang, skriver IMT.
Pengene stammer fra det daværende Århus Seminarium, som oprindelig er oprettet af Indre Mission. Da seminariet for cirka 15 år siden blev lagt ind under Århus Dag- og Aftenseminarium blev der lavet en aftale om økonomisk kompensation til IM.
Ved den lejlighed modtog IM et millionbeløb, og da seminariet nu kommer til at indgå i et Center for Videregående Uddannelser, CVU, har IM solgt sine tidligere interesser i seminariet for i alt 11,4 millioner kr. Aftalen om salget faldt på plads i sommer, skriver bladet.
De mange penge vil blive hensat til senere anvendelse.
– ole