Sigurd Barret til kristent jubilæumsshow

Efterskolen Kildevæld fejrer 50 års jubilæum med manér.Det er ikke hver dag et jubilæum bliver fejret så ungt og festligt. Det er naturligvis heller ikke hver dag en kristen efterskole fylder 50 år.

Sigurd Barret underholder

Efterskolen Kildevæld har lagt op til et brag af en fest d. 20. maj 2006. Her er det nemlig 50 år siden skolen blev startet som elevsupplement til International Apostolsk Højskole i Kolding, og 25 år siden den fik sine egne bygninger på Tøndervej.
I dag har over 2000 elever været elev på skolen. Derfor skal Kongreshallen i Kolding nok blive fuld, når Jubilæumsfesten løber af stabelen efter en officiel Jubilæumshøjtid kl. 10 og en gensynseftermiddag fra kl. 12.
Jubilæumsfesten starter kl. 17.30 med en tre retters menu fra en af byens restauranter og fortsætter med revy og sang af gamle elever – bl.a. stand-up-komikeren Oluf ”Luffe” Christensen og gospelsangeren Julie Lindell.

– 50 år er et skarpt hjørne, så nu synes vi, at skolen er blevet så voksen at ”hun” godt kan invitere til en rigtig fest. Det er godt at feste, når der er noget at fejre – hverdage har vi jo nok af, udtaler forstander Erling Thyde. Han håber både elever og medarbejdere får knyttet gamle bånd på Jubilæumsdagen – og at mange må få fornyet deres gudsforhold.
Jubilæumsfesten kulminerer med storslået underholdning af Sigurd Barret. Den tv-kendte entertainer lægger ikke skjul på sin tro på Gud.

Efterskolen Kildevæld startede som Den Apostolske Ungdomsskole i 1956 og i de samme bygninger som International Apostolsk Højskole. Af hensyn til så- og høsttid i landbruget var de majestætiske bygninger kun fyldt af elever i vinterhalvåret. Derfor startede man ungdomsskolen med to tre-måneders kurser primært for piger. Skolen udviklede sig hurtigt til en helårsskole og fik med tiden eksamensret på lige fod med folkeskolen. For 25 år siden indviede Efterskolen Kildevæld egne bygninger. I dag er skolen fuldt udbygget med 94 elever fordelt på 8., 9. og 10. klasse. Desuden er ca. 30 elever tilknyttet en alternativ rejsende 11. klasse kaldet Euroclass.
Der er udgivet en 32 siders jubilæumsavis med alle de sjove oplevelser og varige påvirkninger som efterskolelivet fører med sig. En tidslinie ”fra vækkelsesbevægelse til skoledannende kirkesamfund” går gennem avisen. Avisen kan fås i den lokale frikirke og uddeles på Jubilæumsdagen.

På hjemmesiden www.jubilaeum.dk kan man desuden følge med i program og tilmeldinger.

Skolens forstander, Erling Thyde

At starte en efterskole er rigtigt pionerarbejde og Efterskolen Kildevæld er ingen undtagelse. Her fortæller skolens pioner, den 81årige Verner Jensen, om dengang skolen var lige ved at lukke…

Verner Jensen husker den første vanskelige tid

Vi møder Verner Jensen i han lejlighed i Himmelev udenfor Roskilde. Han er frisk trods sine 81 år, og bruger sit otium til at studere al den teologiske litteratur, han ikke fik tid til at nærlæse som præst og skolemand.
Verner Jensen startede som skolemand i 1962 efter at have været bankfuldmægtig og menighedsforstander i Apostolsk Kirke en del år.
startede Verner Jensen som leder af efterskolen.
– Det var et hårdt pionerarbejde, husker han. Skolen var gået ned flere gange inden han kom på grund af for lavt elevtal.
Verner Jensen fik skolen godt fra start. Det første kursus var med 18 piger. Det var et tremåneders kursus, som kort efter blev udvidet til fem måneder, fra november til april, da høsten var overstået.

Efter en vis fremgang, som betød at skolen kom op på over 20 elever, kom der lige pludselig en ”prop” for al tilgang.
– Jeg kunne ikke forstå hvorfor det hele stoppede. Vi gjorde, hvad vi kunne og vi bad, men ingenting lykkedes.
Apostolsk Kirkes landsråd var samlet på kirkens landsstævne, og her var der enighed om, at den ikke gik længere. Man måtte dreje nøglen om.
– Det skar mig i hjertet, så jeg sagde til landsrådet: Kan vi ikke aftale, at hvis der bare er en elev der tilmelder sig på landsstævnet, så er det et tegn på, at skolen kan fortsætte. Og det besluttede vi.
– Og jeg var spændt. Men der kom ikke nogen elev og tilmeldte sig.

– Men så, ved et af de sidste eftermiddagsmøder på stævnet, kommer en sekretær fra kontoret farende ned på stævnepladsen og styrer hen til mig og siger: Der er kommet en tilmelding! Jeg kunne ikke lade være med at sige ”Halleluja!”. Nu kunne vi fortsætte. Det havde jeg fået tilsagn om.
– Efter mødet kom jeg op på kontoret og studerede tilmeldingen nærmere og det viste sig at være en tilmelding til højskolen, og altså ikke til efterskolen! Dér stod man så. Men landsrådet sagde: Vi tager det som et tegn alligevel, og du kan fortsætte.
– Jeg takker mange gange for den sekretær som reddede efterskolen!
Og så fortsatte efterskolen. Der var kun 10 elever tilmeldt ved skolens start. Det var langt under kravet, men man vurderede elevtallet over en treårig periode og blot man der havde et gennemsnit på 15 elever pr. år, så gik det.

Sidst i 60’erne blev der indført statskontrollerede prøver efter niende skoleår. Gamle efterskolefolk var chokerede. Prøver ind på efterskolen! Det var utænkeligt for dem.
– Men vi så mulighederne i dem, fortæller Verner Jensen. For nu havde vi noget ekstra at tilbyde efterskoleeleverne. Nu var et efterskoleophold ikke blot ekstra skolegang ud over folkeskolen, men et integreret forløb.
Og derefter blev det meget mere almindeligt at komme på efterskole i to og tre år, da skolen oprettede 8., 9. og 10. klasse.

Elevtallet blev ved med at vokse op gennem 70’erne fra 25 til 55 elever i højskolens bygninger. Rammerne var ved at sprænges. Bygningerne var nomineret til 110 elever, men med både højskole og efterskole var elevtallet konstant på 140.
Så blev der taget en beslutning om at bygge de nuværende efterskolebygninger på Tøndervej – men heller ikke det var uden problemer:
– Den som bygger, bør sætte sig ned og planlægge, siger Bibelen, så jeg tog kontakt til ministeriet som lovede os 2 mio. kr. rentesikret lån, fortæller Verner Jensen. – Så vi gik i gang. Men bedst som arkitektens tegninger lå klar, kom en besked fra ministeriet at regeringen havde besluttet, at alle tilskud af den art bortfaldt.
– Så stod vi uden at kunne få en krone fra staten, uden mulighed for et rentesikret lån. Vi måtte hoste op med alle pengene selv. Og dengang i 1980 var renten helt oppe på 22 pct.! Hvis vi tog et lån, ville vi kunne betale af på det fem år og stadig skylde lige meget. Det var barskt.
– Men der var en i vores kirke som sagde: Her er to millioner! Og så lavede vi to indsamlinger, så vi kom op på i alt 4 millioner. Vi havde sagt til arkitekten at 10 millioner var maksimum. Det lykkedes efter en del omtegninger.
I januar 1980 rullede gravemaskinerne ind på pladsen og året efter, kunne man indvi skolen:
– Vi var glade, husker Verner Jensen. – Vi havde plads til 72 elever og der var fuldt tegnet fra starten af.
I dag har Efterskolen Kildevæld plads til 96 elever foruden en alternativ 11. klasse med missionsrejser på programmet: Euroclass. Over 2000 elever har været igennem skolen og får lejlighed til et gensyn med medarbejdere og kammerater lørdag d. 20. maj, hvor Efterskolen Kildevæld holder et storstilet 50års jubilæum.