Spændende børnebog
Sarah blandt nybyggere og indianere.Vi er tilbage i 1775 under den amerikanske frihedskrig og møder igen Sarah fra Fremmed blandt venner (Sarah nr. 1, anm. 5.1.2006).Sarah er en nybyggerpige, der er flyttet ind til storbyen Virginia for at gå i skole. I Sarah nr. 2 Blandt fjender bliver hun kaldt hjem i et brev fra broderen Luke om hendes mors sygdom og risikoen for, at hendes nyfødte lillesøster vil dø. Inden hun rejser, lover hun den frigivne slave Marcus, at hun nok skal lede efter hans kone og søn, der var blevet solgt og ført væk. De blev senere stjålet af indianere, der dræbte deres slaveejere.
I bogen udspiller der sig en lang række dramatiske begivenheder; den er fyldt med elementær spænding, og kristentroen er en integreret del af handlingen. Mange børn fra ni år og opefter vil ganske givet glæde sig over den og glæde sig til den næste Sarah-bog.
Jeg har en enkelt anke mod bogen. Jeg synes, det er meget problematisk, når det på side 79 hedder: Der er mange flere af de røde djævle derude, hørte hun en mand sige. Men vi slap da af med en flok af dem. Uanset frihedskrig eller ej, så hører den slags tale ikke hjemme i en børnebog i 2006. Alle er skabt i Guds billede, også indianere.
Bjarne Nederby Jessen
Wanda Lutrell: Blandt
fjender Sarah bind 2
182 sider 148 kr.
Logos Media