Velgørenhedsgospel med Peter Francis og koret Kerygma
Den 9.-11. juni får gospelkoret Kerygma besøg af den engelske gospelkunster Peter Francis. Weekenden er udformet som en workshop, hvor Peter Francis vil instruere koret. Frugten af weekendens anstrengelser kan opleves ved en koncert søndag aften den 11. juni i Ansgars kirke i Odense.
Koncerten er en velgørenhedskoncert, hvor overskuddet går til gadebørn i Kibera-slummen i Nairobi, Kenya.
Peter Francis har gæstet Danmark én gang tidligere, og han har optrådt med navne som Paul McCartney, Elaine Page, David Grant og Madness, og ligeledes medvirket på en del gospel albums. Til daglig er Peter korleder i en stor kirke i London, Ruach Ministries. Peter bliver brugt som underviser på diverse seminarer både i England og i USA.