Rekord i faglige erstatninger

Kristelig Fagforening slår alle rekorder i faglige sager. Det viser halvårsresultatet for 2006.

Jens Thorsen

I forhold til første halvår 2005 er udbetalingerne til medlemmerne steget fra 123 millioner til 185 millioner kroner, og antallet af sager er steget fra 2.633 til 3.635.
Den største stigning er inden for sociale sager, der er steget til næsten det dobbelte, fra 59 millioner kroner i første halvår 2005 til 115 millioner kroner i første halvår 2006. Det er også de sociale sager, der giver det største beløb i udbetalinger. Andenpladsen gælder sager om løn, og på tredjepladsen kommer arbejdsskader.
Kristelig Fagforening klarer flere og flere sager, uden de ender i retten. De bliver i stedet afsluttet ved, at arbejdsgiveren bliver overbevist om at betale den forlangte erstatning eller indgår et forlig. Af de sager, der udløser en udbetaling til et medlem, er det kun 1 procent, der har været i retten.
– Det er til glæde for alle parter, at vi i langt de fleste tilfælde kan forhandle os til en afgørelse. Og det er i overensstemmelse med vores dialogsyn om at skabe resultater via dialog frem for gennem konfrontation, siger Kristelig Fagforenings næstformand Jens Thorsen.
Schwartz