Møder med præsidenten

Burundis præsident deltog i møderrække med den norske evangelist Aril Edvardsen.Den norske evangelist Aril Edvardsen blev personligt inviteret til at holde mødekampagner for over 60.000 deltagere i Burundis præsidents fødeegn.

Aril Edvardsen (tv) førte personlige samtaler med Burundis præsident Pierre Nkurunziza under møderækken i Ngozi

I begyndelsen af september holdt den norske evangelist Aril Edvardsen møderækker i Burundis nordligste provins Ngozi. Blandt deltagerne var Burundis præsident Pierre Nkurunziza. Præsidenten havde arrangeret, at møderne kom til at ligge i byen Masanganzira, hvor præsidenten stammer fra. Målet var, at han ønskede at gøre brug af Aril Edvardsens erfaring med brobygning og dialog med muslimer. Noget, der er et stort behov for i det afrikanske land, hvor myndighederne forsøger at bibeholde en fortsat skrøbelig fred.
-Det er ikke let at lede et land, hvor vold har været almindeligt i så mange år, sagde præsident Pierre Nkurunziza, – Jeg må jo tage ansvaret, når brutalitet bliver udført af enkelte i vores hær og i vores politi, når de skal standse banditter eller oprørere.
Resultatet af mødekampagnen blev ifølge Aril Edvadsen meget konkret. Over 60.000 tilmeldte sig til kristne brevkurser. Og på det politiske plan kom der umiddelbart efter møderækken nyheder om, at præsidenten havde indgået en ny fredsaftale med en af Burundis oprørsgrupper.
-mbc