Spedalske beder om en håndsrækning

Spedalskhedsmissionen mangler 1,3 mio. til at hjælpe spedalske tilbage i samfundet.Gode råd er dyre. Det er de også i Spedalskhedsmissionen lige nu, hvor Danida (det danske udenrigsministerium) har stoppet støtten til et rehabiliteringsprojekt i Bangladesh.

Spedalskhed er en lidelse, hvor de ramte personer selv efter endt behandling kan risikere at blive udstødt af lokalsamfundet.

Der er akut behov for 1,3 mio. kr. til uddannelse, mikro-kreditter (små hurtigt tilbagebetalte lån til etablering) og anden hjælp, for at spedalske efter endt medicinsk behandling kan komme tilbage i samfundet.

Den danske Spedalskhedsmission har forestået et omfattende arbejde blandt spedalske i det nordøstlige hjørne af Bangladesh fra 1997 til 2005.
Her er klinikarbejdet med diagnose og medicinering nu overtaget af det bengalske sundhedsvæsen, mens sygehusdelen med fysioterapi og rekonstruktiv kirurgi stadig drives af Spedalskhedsmissionen i Bangladesh, ligesom hele rehabiliteringsdelen, der skal få de kurerede spedalske tilbage i samfundet, er Den danske Spedalskhedsmissions ansvar.
Danidas massive støtte gennem perioden fra 1997 til 2005 har betydet, at Spedalskhedsmissionen har kunnet finde og behandle rigtig mange spedalske, hvor langt størsteparten har fået den nødvendige behandling, før de invaliderende følger af spedalskhed er indtrådt. Nu skal Spedalskhedsmissionen selv skaffe de nødvendige midler.

– En person, der er ramt af spedalskhed, risikerer stadig at blive udstødt af det omgivende samfund, forklarer missionens kontorleder Ellinor Grøndahl Mortensen.
– Denne ”stigmatisering” fortager sig ikke, selv om sygdommen er stoppet og kureret på et spedalskhedshospital. Folk holder stadig de spedalske på tre skridts afstand, bl.a. på grund af tydelige mén som afstumpede fingre eller tæer.
– Hvad der hjælper mod stigmatisering er, at de spedalskhedsramte i selvhjælps-grupper får kendskab til demokrati og menneskerettigheder, så de opdager, at de også tæller med som mennesker! Desuden tilbydes uddannelse, mikro-kreditter og anden nødvendig hjælp afhængig af den enkeltes personlige handicap og behov, så den spedalskhedsramte kan finde en plads at udfylde i sit lokalsamfund. Når den stigmatiserede viser sig at være nyttig for naboerne, så aftager stigmaet!

Hvor svært det kan være, viser et eksempel fra Indien, hvor en gruppe tidligere spedalske blev hindret adgang til et hotel, selv om vedkommendes sygdom både var stoppet og kureret. Hotellet var oven i købet ejet af kristne.
– Og det i et land, der for et år siden brystede sig af, at spedalskheden i landet er overvundet, tilføjer Ellinor Grøndahl Mortensen.
Det betyder imidlertid kun, at der er under 1 patient med behov for den effektive blandingsmedicin MDT per 10.000 indbyggere.
Og spedalskhed er langt fra udryddet i verden. De seneste tal fra sundhedsorganisationen WHO afslører at der blot i 2005 blev fundet 296.499 nye spedalskhedstilfælde i akut behov for medicin.

Spedalskhedsmissionen har gennem årene både fundet og hjulpet mange spedalske til et værdigt liv. Alene i projektet i Bangladesh er hele 1.438.761 personer blevet undersøgt for spedalskhed i perioden fra 1997 til 2005. 17.044 nye spedalske patienter er blevet fundet og behandlet i perioden, og langt de fleste er også blevet rehabiliteret.