Frikirke fyrer 16 medarbejdere

SVERIGE: Nordens største frikirke, Pinsekirken Filiadelfia Rörstrand i Stockholm, har på baggrund af et stor underskud fyret halvdelen af sine medarbejdere.Filadelfia Rörstrand i Stockholm er kastet hovedkulds ud i en økonomisk krise. Underskuddet blev i sidste uge varslet til at ligge på to millioner svenske kroner, og det fik kirkens ledende præst, Niklas Piensoho, til at varsle fyringer for syv-ni medarbejdere.
Men i midten af januar blev det offentliggjort, at underskuddet i stedet er på tre en halv million svenske kroner, og at man derfor har været tvunget til at opsige 16 medarbejdere, skriver avisen Dagen.
Niklas Piensoho oplyser dog, at man ikke er konkurstruet.
– Vores soliditet er god. Vi skylder for eksempel ikke noget på ejendomme. Vi har blot et stort underskud i vores driftsbudget og dermed ikke penge til at betale alle løbende lønninger, siger han til avisen.
– JL/mibo