Ny rekord for tilmeldinger til lovsangskonference

Igen i år mødes lovsangere og deres teams i Mariager til det årlige træf – Worship Extended. Med 150 tilmeldte på nuværende tidspunkt er der slået ny rekord.

Bjarne Knudsen

Lovsangskonferencen Worship Extended bliver i år holdt den 19.-20. januar på Mariager Højskole. Formålet med konferencen er at føre lovsangen i de danske kirker op på et højere niveau spirituelt, musikalsk og teknisk, fortæller arangørerne Bjarne Knudsen og Peter Sørensen:
– Worship Extended er et ressource sted, hvor den enkelte kan udbygge sit netværk med andre i tjenesten. Vi ønsker at se lovsangere, musikere, lydfolk fyldt med en passion for kirken. På konferencen bliver nuværende og kommende ledere udrustet til at tænke i egen og andres udvikling. Og de lærer at sætte fælles mål for tjenesten i samarbejde med kirkens ledelse.

Peter Sørensen

Makkerparret Bjarne Knudsen og Peter Sørensen spiller og skriver selv lovsangsmusik. De har i mange år øvet stor indflydelse på lovsangstjenesten blandt andet gennem deres undervisning på linien ”School of Worship and Music” på Mariager Højskole.
Schwartz