Psykolog underviser kristne i rådgivning

Louise Sehested Kvist var volontør i Columbia,
før hun slog sig ned som psykolog på Kongens Nytorv. Nu underviser hun også på Apostolsk HøjskolePsykologien har nogle gange givet forklaringer og løsninger, som strider imod kristen tro. Men rigtig anvendt kan psykologien også være en hjælp i kristen rådgivning.Det mener i hvert fald Apostolsk Højskole, som har ansat en psykolog til at undervise de 23 elever på rådgivningslinjen.
Psykologen Louise Sehested Kvist var selv elev på Apostolsk Højskole i to år, efter at hun som 19-årig student fra Holbæk blev kristen. Derefter tog hun som volontør til Bogota i Colombia for at hjælpe til på Casa Amparo, et hjem for gravide unge piger, der drives af Fritz og Gerd Hammershøj.
Efter volontørtiden begyndte hun at læse pædagogik på spansk på universitetet i Bogota i to år, fordi hun gerne ville være børnepsykolog, men blev undervejs afklaret i, at hun hellere ville læse psykologi end pædagogik.
Hun tog hjem til Danmark og fortsatte studierne på Københavns Universitet.
Herefter var hun tilknyttet en telefon-rådgivning for selvmordstruede i tre år og arbejder nu deltids i PVKN-gruppen, Psykologerne Ved Kongens Nytorv, og deltid på højskolen.
– School of Counselling følger et engelsk system, som hedder BTC. Der er tre niveauer, og man kan tage to niveauer på et år, forklarer hun.
– Er ideen at uddanne rådgivere?
– Ja, uddannelsen kan bruges som et supplement til at være sjælesørger – eller som et udgangspunkt til at tage en længere uddannelse som terapeut eller psykolog.
Men undervisningen er også rettet mod deltagerne selv – til eget brug.
De 23 elever følger undervisningen i rådgivning fire eftermiddage om ugen, og nogle enkelte uger hele dagen.
– Hvad lærer de?
– Det, jeg selv underviser i, er forskellige psykologiske skolers teorier. Jeg underviser bl.a. i Freud, så man får indblik i den psykodynamiske tænkning; og om Frankl, så man får indblik i eksistentiel psykologi; og om Rogers og den humanistiske psykologi.
Desuden underviser især Birgit Tind og andre lærere tilknyttet rådgivningsskolen i andre teorier, rollespil og emner som bl.a. seksuelt misbrug, depression, forkastelse, livshistorie, osv.

– Hvad er den kristne vinkel?
-F.eks. havde vi i går en hel dag om eventyrfortælling og om, hvordan man kan bruge historier og metaforer i en rådgivningssituation. Den kristne vinkel er at fremhæve eksempler fra Bibelens fortællinger og brug af fortællinger. Vi forsøger på den måde at se på eventyrfortælling som metode med kristne briller på.
– Tidligere opfattede man ofte psykologi som noget, der var modsat kristendommen på grund af Freuds teorier om drifterne og det seksuelle. Ser du en modsætning?
– Psykologi er ikke én ting. Det er langtfra alle psykologiske teorier, der står i modsætning til kristendommen. Freuds teori om personligheden med begreber som ”det ubevidste”, ”fortrængning” og opdelingen i jeg’et, over-jeg’et og id’et er et eksempel på en psykologisk teori, som er blevet en del af vores sprogbrug og selvforståelse som moderne mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi som kristne forholder os til det.
At forholde sig som kristen giver desuden mulighed for at reflektere over ens egne værdier og normer – og hvor kommer de fra?
– Men Freud havde ikke
Gud med i sit verdensbillede?
– Nej, for Freud handler menneskelivet forenklet sagt om opfyldelsen af behov og drifter, mens Frankl taler om, at det vigtigste for mennesket er at finde meningen med livet. Så Frankl er et eksempel på en teoretiker, der har guds-dimensionen med.
Det er nu ikke Freuds teorier, Louise går mest op i. Det er mere indenfor socialpsykologien, hun bevæger sig – dvs. hvordan man fungerer sammen med andre. Familie, menighed, kultur, samfund. Hun er også meget optaget af den såkaldte narrative psykologi, hvor man bruger fortællingen som udgangspunkt for den personlige livshistorie og selvforståelse.
– I rådgivningen fortæller klienten f.eks. sin egen – evt. traumefyldte – historie, og terapeutens opgave kan så være at hjælpe personen til at opdage åbninger og undtagelser i selvfortællingen, hvor man ikke kun er et offer, men f.eks. også overlever, og derigennem kan man finde sine ressourcer.
– Er vi mere psykisk syge i dag end tidligere?
– Det er svært at sige. Men der er måske mere åbenhed og opmærksomhed på det område, og det at have forskellige former for psykiske problemer er ikke så tabubelagt som tidligere, hvilket må siges at være meget positivt. Det er på samme måde heller ikke så pinligt at gå til psykolog længere.
– Har kristne flere eller færre
problemer end andre?
– Nej, det mener jeg ikke, men kristne har muligvis nogle andre problemer. Det er i hvert fald noget helt andet at rådgive kristne, fordi troen spiller en rolle. Nogle ting bliver mere komplicerede, andre mere enkle. Mange kristne har et mere fastdefineret sæt af normer og idealer og har nogle moralske standarder, som de ønsker at leve efter, hvor mange mennesker, som ikke er troende, forholder sig mere værdirelativistisk til tilværelsen.

Udfordringen i den kristne rådgivning kan være at hjælpe troende med at afklare, hvad deres overordnede normer og idealer betyder for dem som enkeltpersoner og i deres specifikke livssituation. Derfor må man som rådgiver eller terapeut møde folk, hvor de er.
– Nogle præster læser psykologi, fordi de kommer til kort i sjælesorgen. Men risikerer man så ikke, at psykologien erstatter evangeliet?
– For mig at se behøver det ikke være en enten-eller-situation. Bibelen handler grundlæggende om relationer, relationer mellem mennesket og Gud og relationer mennesker imellem. Det samme er omdrejningspunktet i flere psykologiske teorier. Hvis man derfor som præst læner sig op af psykologiske teorier, som ikke er i direkte modsætning til kristendommen, så risikerer man ikke nødvendigvis at evangeliet erstattes af psykologien, men at de to ting derimod kan supplere hinanden.
– Meget psykologi handler vel om at forbedres og bortforklare skylden, mens evangeliet handler om, at man er en uforbederlig, men tilgivet synder…?
– Ja, men man kan godt være tilgivet, og samtidig have brug for forbedring – f.eks. i ens relationer til andre mennesker. Karakterdannelse er der altid brug for.
– Du har arbejdet i tre år på en telefonrådgivning om selvmord. Hvorfor er der så mange unge, der vil begå selvmord?
– Min erfaring er, at de færreste med selvmordstanker ønsker at dø, men nærmere ikke kan overskue at leve…
Antallet af selvmord er faldet over en årrække, men der er en markant stigning i antallet af teenagepiger, som forsøger at begå selvmord. Vi lever i en tid, hvor der stilles store krav til det enkelte individ, og hvor mange også selv har store forventninger om konstant lykke, succes og det perfekte liv. Frustrationen opstår i gabet mellem ens (og andres) idealer og den faktiske virkelighed, hvilket kan føre til en desperat handling som f.eks. et selvmordsforsøg.
– Har du som kristen andre ressourcer at trække på som psykolog?
– Den trøst og det håb, som tilbydes i kristendommen kan være en stor hjælp for både rådgiveren og for den, der søger hjælp. Troen på en kærlig Gud, som elsker én, er derfor en grundlæggende ressource, man kan trække på som kristen psykolog og rådgiver.
– Vi er hele mennesker – ikke kun ånd. Der er også en sjælelig – psykisk – side. Og en fysisk. Det hele hænger sammen. Der er på den måde også en social dimension, som spiller en rolle. Bibelen taler jo både om relationen til Gud og til andre mennesker som noget, der er vigtigt at tage vare på. Det er bl.a. den slags, vi beskæftiger os med på rådgivningslinjen, fortæller Louise Sehested Kvist, som har været ansat siden sommeren 2006.