Jan Honningdal på forårstur

Jan Honningdal er på vej rundt i Danmark på forårstur med sit band. Den norske sanger og sangskriver er lovsangslederen, som alle kristne bruger, og hans kendte lovsange findes i en lang række kristne sangbøger.
Enkle, iørefaldende melodier og stærke, letforståelige tekster gør Jan Honningdals sange til nogle af de bedste og mest kendte i de sidste 10-15 års kristne musik.
Han startede sin tur i Taastrup og Odder og er på Løgumkloster Efterskole onsdag d. 18. april. Torsdag d. 19. fortsætter han med bandet til UMO, Sjellebro ved Randers, og fredag d. 20. april er der stor lovsangsfest i Sct. Pauls kirke i Århus. Endelig slutter turen lørdag d. 21. april i Solvang Kirke på Amager.