Unity og Stig Rossen i Ølstykke

Gospelkoret Unity kommer til Ølstykke-hallen lørdag d. 21. april og medbringer Stig Rossen som gæstesolist ved en forårs-gospelkoncert.

HappyGospelChoir synger sammen med Unity og Stig Rossen.

Med på scenen er også HappyGospelChoir fra Ølstykke samt Moonjam-saxofonisten Jens Haack.
Unity består i dag af 15-17 sangere med musikere – og koret ledes af den dynamiske og inspirerende Stig Möglich Rasmussen, som er uddannet musiklærer og operasanger. Han leder også det andet kor, der er med på scenen, Ølstykke-koret ”HappyGospelChoir”. Det består af 65 medlemmer i alle aldre og opstod som aftenskolekor i et samarbejde med den lokale frikirke, Fællesskirken.