Sneglefart med slaw i

”Vi har helt opgivet at bruge græsplænen, fordi den er fuld af dræbersnegle!”For få uger siden havde jeg nok ikke forestillet mig, at jeg nogensinde ville møde sådan en udtalelse. Nej, hvor ulækkert – og godt, at det trods alt ikke var min have, der var ramt.
Faktisk synes jeg, det er slemt nok med de snegle, jeg ellers har fundet, når ukrudtet i haven skulle vendes, eller jeg kom til at rode i en bunke halvrådne blade. Jeg ved ikke, hvilken metode der er bedst – eller værst – når det drejer sig om at dræbe dræbersnegle. Men efter med gys at have hørt forskellige råd mod plagen, tyr jeg helst til saltet. Så ligger der bare en lille slimklat tilbage næste dag …
Udover at sneglene dræber diverse planter, er det også lykkedes dem at dræbe min lyst til at plante små søde sommerblomster i indkørslen, kun for at se sneglene samles til fest. Så handler det i hvert fald om at udsøge sig de planter, der ikke tiltrækker sneglene.

Nå, men tilbage til det med græsplænen. I vores nye landhave har saltet kun været i brug nogle få gange, så jeg var da lidt stolt over at kunne svare svigerfar, at snegle ikke var noget problem her.
Og det holdt jeg frimodigt fast i, indtil mine morgenture med hunden i det dugvåde græs efterhånden afdækkede en helt anden virkelighed for mig.

Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.