Muslimer vælger kristne friskoler

Muslimske forældre flytter fra folkeskolens holdningsløshed og søger til kristne skoler.Der er stor søgning af muslimske børn til de kristne friskoler i områder med mange muslimer. Så stor, at landsdækkende medier kalder det et ”boom”.- Forældrene siger meget ofte, at en anden religion end islam er bedre end slet ingen religion, siger Kirsten Hanberg, der er leder af den katolske Sankt Ansgars Skole på Nørrebro i København til MetroXpress. Skolernes åndelige dimension tiltaler muslimerne, for den slags religiøse værdier har den offenlige folkeskole svært ved at respektere på samme måde.

Hver femte er muslim

I Sankt Ansgars Skole sidder der i dag muslimer på hver femte stol, mens de var et særsyn for 10 år siden.
De kristne friskolers foreninger fortæller, at billedet ligner hinanden landet over. Formanden for Foreningen af katolske skoler i Danmark, Georg Høhling, vil ikke optage for mange muslimer.