Stifteren af Evangelisk Børnemission er død
Stifteren af Evangelisk Børnemission, som i år fejrer 60 år, Minnie Eskelund, er død den 9. august.I 1947 kom hun til Danmark fra USA og var med til at dreje mange kirkers fokus ned i børnehøjde.
– Minnie var et forbillede for mange. Helt og fuldt gik hun ind i sin tjeneste sammen med sin mand, Henry. Mange er blevet velsignet af at høre Minnie bede. Hun havde en helt speciel forbindelse til sin himmelske far og ønskede altid at søge og gøre hans vilje i alle ting, fortæller Hanne Jensen fra Evangelisk Børnemission.
I 1987 trak Minnie og Henry sig tilbage som lederpar, men fortsatte som nordiske rådgivere for Evangelisk Børnemission i Norden.
– Minnie var en af dem, som man vil sige om, at hun var tro indtil det sidste. Hun var et glad og sprudlende menneske og vil blive savnet af mange, fastslår Hanna Jensen.
Henri.