Ny programkoordinator hos Caritas

Susanne Møller Andersen blev ansat den 15. august som ny programkoordinator hos Caritas Danmark. Hun får bl.a. ansvar for organisationens Bolivia program. Susanne Møller Andersen kommer fra en stilling som seniorkonsulent og projektleder af internationale udviklingsprojekter i Rambøll Danmark. Hun har en mangeårig erfaring med internationale udviklingsprojekter, som Caritas nu kan nyde godt af. Oprindeligt uddannet som agronom har Susanne Møller Andersen bl.a. arbejdet med landbrug i udviklingslande. Hun har haft fokus på nye indtægtsmuligheder både i form af forbedrede og bæredygtige dyrkningsmetoder og en bedre organisering af bønder i forhold til markedet.
Schwartz