Bibelmaraton i Kolding over fire døgn
Fire dage og tre nætter. Så lang tid tager den kommende bibelmaraton i Kolding, som starter den 15. november og slutter den 18. Bibelmaratonet foregår i Sankt Nicolai Kirken.En bibelmaraton er en oplæsning af bibelen, fra start til slut, i ét langt stræk.
Oplæserne er konfirmander, kendisser, menighedsrådsmedlemmer, præster og borgere fra alle egne af kommunen.
– Vi starter torsdag morgen kl. 8 den 15. november, hvor en række konfirmander fra flere kirker står for oplæsningen, og så går det ellers dag og nat indtil afslutningen, som sandsynligvis bliver søndag eftermiddag den 18. november kl. 17-18.
Men vi forventer naturligvis ikke, at der er nogen, der sidder med hele vejen, tilføjer Jens Christians Bach Iversen, som til daglig er sognepræst i Dalby.
– Man kan jo komme og gå, som det passer ind i ens program. Døren til Sankt Nicolai Kirke står i alt fald åben for alle, om man nu er på vej til og fra arbejde eller indkøb, om man er træt eller oplagt efter festen fredag eller lørdag aften, eller man bare er ude at gå en tur.
Jesper Møller Pedersen, erhverspraktikant.