Dansk Missionsråd giver 500.000 kr. til aids-ofre

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling har netop tildelt Bibelselskabet 500.000 kr. til hiv/aids-projekt i Swaziland fra november og to år frem. Swaziland ligger i det sydlige Afrika og er et af de lande i verden, der er hårdest ramt af aids-epidemien; det afspejles blandt andet i en gennemsnitslevealder på ca. 33 år. Det er Swazilands Bibelselskab, som udfører hiv/aids-projektet, og pengene går blandt andet til oplysning til både syge og raske om hiv/aids. Men målet er også at bevidstgøre de lokale kirker og landsbyledere om deres ansvar over for epidemiofrene.
Tabita