Køb lidt fred i Mellemøsten

MELLEMØSTEN – For 100 kroner er det muligt at købe sig til en smule fred i Mellemøsten. Det hævder missionsselskabet Danmission, som har sat såkaldte fredsaktier til salg i sin internetbutik. Køberne af fredsaktier i Danmissions onlineshop skal ikke gøre sig forhåbninger om et økonomisk afkast, men gennem støtten kan man bidrage til at uddanne unge i dialog og konfliktløsning.
Danmission vil bringer unge kristne og muslimer fra Mellemøsten sammen med unge kristne og muslimer fra Danmark. Sammen skal de lære at arbejde med dialog, så de kan være med til at løse konflikter i deres lokalsamfund. Samtidig forpligter de sig til at etablere lokale dialoggrupper og workshops, skriver Danmission, som håber, at fredsaktierne vil ligge under mange juletræer i år.
– KP