Birthe Engedal i Kulturcentret
Fra den 7. januar og frem til 23. februar udstiller Birthe Engedal sine malerier i Københavns Kristne Kulturcenter på Drejervej, Nørrebro.
Birthe Engedal har bl.a. malet dette års adventsmærkater fra Dansk Missionsråd, som var indlagt i Udfordringen i december. Men det er kun en lille del af hendes meget forskelligartede kunst. I København vil hun bl.a. udstille nogle af sine afrikanske malerier, som hun malede under et længere ophold i 40 graders varme. Et andet tema er de religiøse motiver fra brødrebyen Christiansfeld.
Birthe Engedal har i flere år fulgt undervisningen på Århus Kunstakademi og udstiller årligt på Sønderjydske Maleres censurerede udstilling i Haderslev .
Schwartz