Bedre udnyttelse af film i kirkelig undervisning

Christian Video Licensing International har indgået en aftale med ScreenVue, der betyder, at alle med CVLI-licens har gratis adgang til ScreenVue.På www.sceenvue.com kan man finde op mod et par tusind ideer og illustrationer til prædikener, taler, andagter eller samtaler. Hver idé relaterer til en film eller en oversigt over bl.a. temaer og bibelhenvisninger. Ideer til film-scener fra hundredvis af de største film er altså frit tilgængelige – fra kendte filmproducenter som fx Universal, Disney, Paramount og Dreamworks.
– Dette er endnu en fantastisk ny mulighed for vores CVLI medlemmer, siger Finn Andersen fra CVLI Danmark. – Flere og flere præster og kirkelige medarbejdere bruger film til at fremhæve temaer og få en samtale i gang om liv og tro. ScreenVue giver mange gode ideer – kun med nogle få klik med musen!
Baggrunden for etableringen af CVLI i 2001 og i Danmark i 2007 er den øgede anvendelse af film over alt i kirkeligt arbejde.
Med en licens fra CVLI kan man offentligt og fuldt lovligt vise video- og dvd-film, der er købt privat, i kirkeligt regi uden at skulle indberette og til en rimelig lav årlig afgift.
CVLI / NJV