Jeg tror – altså må jeg handle
– Elsker man sin næste, må man også gøre noget for at møde dennes behov, mener Mikael Jarnvig fra TV2 Vejret.Han er kendt som den afslappede vejrprofet med det skæve smil om munden. Men Mikael Jarnvig fra TV2 Vejret er særdeles skarp i mælet, når det drejer sig om at hjælpe medmennesket.
– Jeg er overbevist om, at den som har, skal hjælpe den som ikke har. Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen, siger han
Derfor er han protektor for den kristne hjælpeorganisation International Aid Services (IAS) og dennes fadderorganisation Friends International.
– For mig hænger hjælpearbejdet sammen med de kristne værdier. Jeg er vokset op med den kristne tro og tror på kristne værdier som næstekærlighed.
– Jeg mener, at skal man elske sin næste, så må man jo gøre noget for at møde næstens behov. Hvis jeg har to skjorter, må jeg give den ene til den, der ingen har, siger Mikael Jarnvig og fortsætter:
– Det humanitære er jo en aflægger af det kristne også selv om humanitære organisationer ikke altid medtager den kristne dimension. Men det danner samme billede, mener han.
Han glæder sig over at være med til at støtte kristent hjælpearbejde, selv om han ikke synes, det er særlig meget:
– Det, jeg kan gøre, er ret nemt. Ved at tage et billede, sige nogle ord, kan jeg måske få nogle penge til at flyde og på den måde bruge min kendthed og den tillid, jeg har opbygget gennem årene, til noget positivt. Det er jo en billig ting for mig, men med mulighed for stor effekt.
– Det påhviler os, som et af verdens rigeste lande, et moralsk ansvar for at hjælpe mennesker i nød. Det vil jeg gerne signalere og lægge navn og ansigt til, siger han.
Mikael Jarnvig besøgte Afrika for fem år siden, og det gjorde et uudsletteligt indtryk:
– Jeg blev helt vild med Afrika. Det er et fantastisk kontinent, men det er ærgerligt, at der sker så meget dårligt. Der er jo enorme behov derude. Det har jeg jo set med egne øjne.
– Afrikanerne er nogle fantastiske mennesker. De virker meget ægte. Men desværre findes der også nogle, som ikke kender grænser i forhold til ondskab.
I Nordkenya besøgte han en skole for nomadebørn. Skolen i byen Garissa drives med hjælp fra IAS, og byggeriet blev finansieret af overskuddet fra den årlige Friends International kalender, der blev solgt på danske skoler. New Life Frontier School har 430 elever fra børnehaveklassen til 8. klasse, nomadebørn der før var henvist til at leve fra hånden til munden som kamelhyrder.
– Uden den skole vil de fleste af børnene slet ikke få nogen uddannelse og vil dermed aldrig have en chance for at komme ud af fattigdommen, siger Mikael Jarnvig.
10 elever fra skolen er allerede gået videre til gymnasiale uddannelser og mindst to af dem har mulighed for at fortsætte på universitetet i Nairobi.
– Det er fantastisk at se noget, der fungerer så godt, at møde så mange glade børn og forældre. Tænk, hvor glad man kan gøre andre mennesker for så få penge!
I Garissa så han hvor meget man kunne udrette for få midler:
– Her kunne man købe grund og bygge en hel spisesal for det samme beløb, som det koster, at få en villa fuget op i Danmark. Sikken forskel i pris!
Det gør, at Mikael Jarnvig tænker sig om en ekstra gang, når han bruger penge herhjemme:
– Hvis vi bare sparer en lille smule på vores hjemlige budget, så kan det omsættes til noget der får stor betydning i Afrika.
– Hvis vores familie på tre personer sparer 10 pct. på vandet, så kan vi måske forsyne en hel afrikansk familie med vand! Der er så mange nuller bag tallene herhjemme. Vi kan godt stramme ballerne lidt sammen og yde noget, pointerer han.
Selv sender han hver måned penge til skolen i Garissa gennem fadderskabsordningen i Friends International:
– Min kone og jeg har selv en pige på skolen, som vi betaler skolepenge for, og det vil jeg opfordre andre til også at gøre. Her er en god, direkte og effektiv måde at ændre en lille del af en uretfærdig verden på. For os er det småpenge, for dem er det livsforvandlende!
Men nu er du også meteorolog og klimaforandringerne sætter vel behovene i perspektiv
– Det er jo noget alle taler om, men som måske kun 100 personer ved noget om. Men ifølge det jeg har læst, så vil der ske store klimaændringer i fremtiden. Og de lande, som vil blive ramt hårdest, er de lande som har færrest penge.
– Herhjemme snakker vi om, at bygge digerne lidt højere, indrette husene med større tagrender og udskifte kloakrørene. Men for de fattige lande står der langt mere på spil. For Afrika kan det betyde, at høsten slår totalt fejl, og at der vil opstå en kaotisk situation for millioner af mennesker. De ændrede nedbørsforhold kan ødelægge huse, veje og skylle afgrøder ud i floderne. Kort efter står de måske om ønsker regn, fordi de står og hakker i støv.
– Det er det værste. De velbjærgede lande vil ikke blive særlig hårdt ramt. Vi vil måske opleve at få besøg af eksotiske sommerfugle. Måske også dyrearter, vi ikke bryder os om. Men de fattige lande er meget mere udsatte for vejrets hærgen.
– Vi bør i fremtiden ruste os til flere situationer i lighed med katastrofen i Myanmar selv om det ikke er sikkert, at cyklonen var klimaforandringernes skyld.
– Der kan komme tider, hvor vi får brug for rigtig mange penge på én gang. Når der opstår sult eller huse og veje bliver ødelagt af store katastrofer.
Her vil det være en god idé med en katastrofefond, mener han. Og det er vand på IAS mølle. Her samler man nu ind til en nødhjælpspulje, der kan få nødhjælpen hurtigt på pletten. IAS er paraplyorganisation for pinsekirkernes hjælpearbejde. Mikael Jarnvig går selv jævnligt i Pinsekirken København og har stor tillid til IAS arbejde:
– Jeg har indtryk af, at det er godt og effektivt. Der er ikke fordyrende mellemled. Jeg er overbevist om, at hver eneste krone kommer frem.
I juli starter IAS kampagnen Levende Vand, der skal indsamle penge til brønde i Østafrika.
