Troen forener

Har du oplevet, at du mødte et vildt fremmed menneske, som viste sig at være kristen? Pludselig følte du, at du havde kendt ham/hende altid, og at I var i familie.Jeg havde en rigtig god og uventet oplevelse, da jeg var i Herning og besøge min mor.
Vi var en tur i indkøbscentret (når mor nu selv tilbyder at købe mig et par nye bukser, skal jeg da ikke sige nej). Dér satte vi os på en bænk og fik en is. Ved siden af bænken lå en legetøjsbutik, og foran den stod to unge mænd og lavede ballondyr.
Det så vældig hyggeligt ud, og jeg gik ud fra, at det var legetøjsbutikken, der lavede lidt feriesjov for børnene.
Efter et stykke tid kom en af ballonkunstnerne hen til mig og hilste på engelsk. Vi talte lidt om løst og fast, og pludselig gav han mig en lille engelsk folder. Det første, jeg læste, var: Somebody loves you – der er nogen, der elsker dig.
Meget hurtigt gik det op for mig, at denne ”nogen” var Jesus. Manden fortalte mig, at han og hans makker kom fra Kroatien og var med i en kristen hjælpeorganisation, der støtter udsatte børn og familier der. Før jeg vidste af det, sad jeg og delte min troshistorie med en vildt fremmed. Hvorfor dog det?
Meget simpelt egentligt, han var jo ikke en fremmed, han var min bror, og vi er ét i Kristus. Det er helt fantastisk, som troen forener. Når man møder en anden kristen, møder man i virkeligheden en søster eller bror. Hvis man alligevel vælger at være fremmede for hinanden, går man glip af den enhed, troen på Jesus kan give os med hinanden.
Har du aldrig før talt med en kristen, du ikke kender, vil jeg råde dig til at prøve det. Jeg tror, du vil blive overrasket over, hvor meget I egentlig har til fælles. Troen forener mand og kvinde, rig og fattig, lutheraner og apostoler, kroater og dansker.
Uanset hvor forskellige vi er, er der uendeligt meget mere, der samler end adskiller. Hvis vi prøver at fokusere på det, ender vi med at få en rigtig velfungerende familie.