Ti københavnske kirker rammes af metrobyggeri

Metrobyggeriet vil mange steder få uoverskuelige konsekvenser for kirkerne i København, hvis linjeføringen fastholdes i kommuneplanen.- Stationsbyggeriet ved Marmorkirken forventes at få ødelæggende konsekvenser for den monumentale og skrøbelige kirkebygning i Frederiksstaden, udtaler Københavns Stift i et høringssvar til Københavns Kommune
Den foreslåede linjeføring løber direkte under hjørnet af Garnisonskirken. Flere af de andre citykirker er i alvorlig fare for at tage skade på grund af byggerier, der vil foregå tæt ved kirkernes fundamenter. Desuden vil rystelser, støj og snavs utvivlsomt plage de ti kirker, som ligger tæt på byggelinjerne. Det drejer sig om Nazaret, Garnisons, Frederiks (Marmorkirken), Skt. Jakobs, Davids, Taksigelseskirken, De Døves Kirke, Skt. Stefan, Kristkirken og Gethsemane kirke.
sl