Hjælp til børn fra brudte hjem

Når familien går i stykker, får det konsekvenser for børnene. Hvordan ser vi symptomerne, og hvordan tackler vi dem?Det giver Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler et bud på ved ”Børn og Gud-aftner” tirsdag den 27. januar i Fredericia Missionshus og onsdag den 28. januar i Viborg Missionshus.
Underviser er Steen Palmqvist (billedet), der er familieterapeut og konsulent i foreningen Agape.
– Formålet med disse aftner er at dygtiggøre voksne i mødet med barnet fra det brudte hjem, forklarer Mikael Arendt Laursen fra Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.
Målgruppen er forældre, ledere i kristent børnearbejde, præster, sognemedhjælpere, lærere, pædagoger, bedsteforældre osv.
sl