Pop-stjernen Katy Perry: – Gud fandt mine forældre

Mine forældres historier er bedre end mine, siger den amerikanske pop-stjerne Kate Perry til kendis-kanalen Katie Couric’s All Access på CBS News.

Find indslaget med Kate Perry på: www.cbsnews.com.

At Katy Perry er præstedatter, er velkendt for hendes fans. I et tv-indslag op til den amerikanske Grammyuddeling i sidste uge gav hun dog yderligere indblik i sin egen og sine forældres fortid.
Det viser sig nemlig, at også de som unge har snuset til kendisverdenen.
Med et skævt smil fortalte Katy Perry, at hendes mor en gang var på date med Jimi Hendrix, og hendes far en overgang var ven med Amerikas måske mest kendte fortaler for fri narkotika og en af grundlæggerne af 60’ernes hippiekultur, Timothy Leary.
– Det var, før de fandt Gud, forklarede sangeren og korrigerede straks sig selv:
– Nej, det var ikke nødvendigt. Det var Gud, der fandt dem.
levi