Fyldt med glæde

Digtsamlingen Himlen Rører Jorden er fyldt med undren og glæde over livet i dets forskellige faser og oplevelser. Digtsamlingen er opdelt i fire hovedafsnit: Jeg drømte mig. Så manges stilhed. Ved disse strande. Livet længe leve. Hvert afsnit indledes med et farvebillede, der understreger det efterfølgende tema.
Gennem digtene finder man ro og stilhed og bringes ind i et reflekterende rum, hvor eftertanke og drømme tager form.
Trods kendte temaer digtene igennem formår Krista L. Jørgensen at frembringe en stemning af forundring, taknemmelighed og perspektiv.
Digtsamlingen er velegnet til den modne læser og er absolut velegnet som gave – måske i stedet for (eller som supplement til) en blomst.
Ulla Schødt

Krista Louise Jørgensen:
Himlen rører jorden
– Digte
72 sider
128 kr.
Queenswood