Den ægte og besværlige… vidunderlige kærlighed

(Læsetid: 5 minutter)

Grethe Olsen fra Galleri Emmaus tager os med til en eftermiddagssamtale med kunstnerparret Lotte Horne og Finn Storgaard, to kendte
skuespillere, som nu udstiller på det
kristne galleri ved Næstved.Vi sidder i arbejdstøj alle 4, for egentligt er vi her for at hente Lotte Hornes malerier og Finn Storgaards relieffer. MEN, vi kan ikke lade være med at falde i snak.Det er noget af det, jeg elsker bag galleriets kulisser.
Et fællestræk for alle kunstnerne: De er optaget af livets store spørgsmål, er engagerede og brændende og har noget på hjerte.
Det kogte vand og nescaffen er også kommet på bordet. Et andet fællestræk for kunstnerne. Vi holder af varm stærk kaffe, når der er pause. Ikke det opdækkede og forberedte kaffebord med halvlunken kaffe. Nej, en hurtig opstrammer, og så fokus på samtalen og kunsten igen.

Fra teatret til galleriet

Det er første gang, Lotte Horne og Finn Storgaard skal udstille i Galleri Emmaus, og for Finns vedkommende er det på det nærmeste en debutudstilling.
Parret har været kendt gennem mange år for deres indsats som skuespillere og teaterinstruktører, og inden for de senere år har de så også arbejdet med maleri og relieffer. (Ældre seere husker nok bedst Finn fra Huset på Christianshavn, hvor han boede på kvisten, red.)
Jeg spørger Finn om grunden til, at han har lyst til at beskæftige sig med de bibelske fortællinger. Med sit karseklippede hoved lidt på sned (frisuren er en del af looket i hans rolle i det klassiske stykke Don Carlos, som for tiden spilles på Århus Teater) og finurligt glimt i øjet svarer han, at det på det nærmeste nærmer sig modsætningen:
Hvad skulle være grunden til ikke at gøre det? Den kristne tro og de bibelske fortællinger er en så stor del af vores kultur, af vores tankegang og indeholder nogle fantastisk store elementer og dybder. Jeg må give ham ret. Der er jo ingen grund til at forklare det selvfølgelige. Som skuespiller har tekst og ord altid haft en væsentlig betydning og indvirkning på arbejdslivet, men også med afsmitning på det personlige og private liv. Citater fra litteraturen lige fra H. C. Andersen til Bibelen ligger lige for gang på gang, og indtrykket af en stille og dybt reflekterende person er ikke til at tage fejl af.

Lottes katte

Lotte er hurtigere på aftrækkeren. Hun er smil, latter og ordstrøm på en livgivende og smittende måde. Spinkel sidder hun der i en stor lænestol med sine tre katte af ægyptisk afstamning som en anden dronning, og lukker os ind i deres verden med et langt liv inden for kunst:

Det, vi får givet

– Skuespillere er arbejdsomme og har stor selvdisciplin. Vi ved, at der ikke kommer noget af sig selv. Der skal arbejdes med kunsten. Vi skal ase, mase os igennem alt det svære, og så – pludselig- bliver det givet: Det, vi ikke selv kunne finde.
Det, der optager mig, er alt det, vi får givet. Og at vi lærer at åbne øjnene og se, hvor meget det er, både inden for og uden for os, også i naturen.
Finn supplerer:
– Indimellem kan det føles som om, man er nødt til at skrue hovedet af for at nå derind, hvor man kan slippe kontrollen, modtage og få det rigtige frem. Den mentale og følelsesmæssige proces er ens, uanset om du arbejder med en tekst som skuespiller, eller du skaber et kunstværk.

Hjertet banker i den rigtige takt i kirken

Lotte fik kontakt med kirken allerede som barn. Hun gik (forstå det, hvem der kan) under prædikatet ”Tykke-Lotte” som barn. Hun sang i kirkekoret i Horsens og oplevede det som et rummeligt fristed med kærlighed og respekt.
I koret fik de glansbilleder, og hun var dybt fascineret af de fortællinger, der gemte sig bag glansbillederne.
Hun oplever stadig en stor glæde og fred ved at være i kirken og deltager også gerne, når hun er i udlandet. ”Det er, som om mit hjerte banker i den rigtige takt i kirken”.

Kærlighedens Højsang

Kunstværkerne til udstillingen har haft deres inspirationskilde i Højsangen, noget nær det smukkeste digt, vi har om kærligheden.
– I mødte hinanden på Det Kgl. Teaters elevskole og holder stadig sammen. Hvordan er det lykkedes jer at bevare kærligheden?
– Ja, siger Finn. Det er noget af en historie. Jeg lånte 50 kroner af Lotte for at have råd til at invitere hende ud at spise! Og siden har vi faktisk holdt sammen. Vi blev gift i 1968 i Horsens kirke.
Lotte supplerer:
– Jeg tror, det vigtigste i et parforhold er ærlighed, og at man VIL kærligheden. Man kan ikke planlægge kærligheden eller livet. Men man kan forholde sig til hver dag og sige tak for hver dag, der er gået godt. Med ærlighed kommer også en respekt, og af den vokser kærligheden.
Jeg ser, at de taler sandhed. Det er ikke kun teori. Det er levet praksis. Under samtalen lytter de til hinanden, giver plads trods ivrighed, og både varmen og omsorgen mellem dem er tydelig.
Højsangen er kendt stof for dem begge. Som et særligt arrangement under deres udstilling i Galleri Emmaus den 29. marts læser de Højsangen akkompagneret af fløjtespillerne Anne Merete Møller og Dorte Spang.
Det er rart med fællesskab og at sidde og dele tanker, men der er også en anden virkelighed: Kunstværker, der skal pakkes og bæres ud, også selvom det er snesjap.
Vi må i gang!

Læs også