Irsk ærkebiskop appellerer til bøn og forsoning

IRLAND – I søndags blev de dræbte under sidste uges terror på opfordring af ærkebiskoppen af Armagh, Alan Harper (billedet), mindet ved gudstjenester i irske kirker.
– Jeg beder om, at hele kirken i Irland vil huske dem, der er døde, og bede for de efterladte og sårede, lød det fra ærkebiskoppen, der samtidig appellerede til ikke at hævne terroren med yderligere vold.
– Voldelige handlinger tjener ikke de legitime politiske ambitioner på denne ø, påpegede han ifølge nyhedsbureauet Assist News Service.
Terroraktionen, der kostede to soldater og en politibetjent livet, blev udført af det såkaldte Ægte IRA.
levi