Benny spreder solskin

Benny Kusk har netop udgivet cd’en Solglimt med 16 danske sange.Benny Kusk har en fortid som sømandshjemsbestyrer, senest i Grønland.
– Med sine iørefaldende melodier og meget tydelige tekster vil ”Solglimt” helt sikkert blive en kærkommen cd i samlingen hos alle de mange, siger Christian Larsen fra ProRex Forlag, som står bag udgivelsen.
Cd’ens 16 sange spænder fra de kendte ”Perleporten” og ”Jeg har hørt om en stad” til ”Han findes bag skyen trods alt” og Fanny Crosbys ”Hele vejen går han med mig”.
– De rummer alle en smittende livsglæde, så man kan slet ikke lade være med at synge med på dem.
Titlen ”Solglimt” er valgt ud fra Bennys ønske om, at de skønne sange må sende et solglimt ind i en måske grå hverdag.
sl