Højskole sender unge til Indien

Vil du opleve noget nyt, ud at rejse og på højskole? Du kan det hele. Tag fire uger på højskole og 3 måneder til Indien. Sådan lyder et tilbud fra KFUM og KFUK, som vil gøre unge til medarbejdere i det internationale projekt IND I EN anden verden.
– Du kommer til at arbejde i en lektiehjælpscafé i et af de fattigste områder af storbyen Madurai i Sydindien. Her skal du lege med børnene og stimulere dem, undervise i engelsk og almindelig computerbrug, lyder tilbuddet.
De nærmere arbejdsopgaver tilrettelægges i samarbejde med Løgumkloster Højskole.
Efter hjemkomst skal eleven formidle sine oplevelser i Indien og generelle ulandproblematikker til børn og unge i Danmark.