Konference om at blive flere

Når man vokser, bliver man større og større; når man multiplicerer, bliver man flere og flere.Derfor sætter Christian Outreach Centre (COC) fokus på multiplikation ved dette års konference den 8.-10. maj.
– Multiplikation er forøgelse, der går langt ud over det at se vækst. Et træ bliver ikke ved med at vokse, men producerer nye træer, som så igen bliver til nye træer, siger Karin Braüner fra COC.
Christian Outreach Centre startede i 1974, og i dag er der flere tusinde menigheder i mange lande. Konferencens talere er Ashley og Ruth Schmierer, der leder COC på verdensplan.