Laura trak fulde huse

Roskilde Baptistkirke meldte alt udsolgt til to koncerter med Laura Kjærgaard fra X Factor og Roskilde Gospel Choir i sidste uge – endda inden de overhovedet havde nået at annoncere i avisen. At der måtte arrangeres to koncerter, skyldes korets størrelse. Koret, der har hjemme i Roskilde Baptistkirke, tæller nemlig 270 sangere. Derfor var det heller ikke muligt at lukke mere end 400 gæster ind til hver koncert.
– Laura Kjærgaard og korleder Anders Butenko Nielsen tonede rent flag og lagde ikke skjul på, hvad gospelmusikken handlede om, og til hvis ære, der blev sunget, skriver Baptistkirkens nyhedsbrev.