Christian Hedegaard – frelser eller forfører?

Det er undertitlen på en ny bog om den omdiskuterede prædikant og hans organisation, Evangelist.Det er journalist Freya Skov, der har studeret bevægelsen. Hun har tidligere arbejdet på Kristeligt Dagblad.
Målet har været at skabe et mere nuanceret billede af Evangelist end de korte historier, medierne har bragt om bl.a. boligspekulation, opkøb af landsbyer, udnyttelse af misbrugere og psykisk syge, sekteriske tilstande med isolation, kontrol og økonomisk udnyttelse af medlemmer samt dæmonuddrivelser og protestsange mod et bordel.
– Mennesker, der har behov for et aktivt kristent liv, at se Gud i aktion, har gode muligheder for at udøve deres tro hos Evangelist, siger forfatteren til Kristeligt Dagblad. Bogen Evangelist udkom på forlaget Documentas den 8. oktober.