Gratis børnemateriale om Jesus og Josefine

Den københavnske børnekirke KATSJ har lavet tre lektioner baseret på TV2-julekalenderen Jesus og Josefine. Materialet kan frit downloades og bruges i kirkeligt børnearbejde.– Jeg synes, det er den mest geniale børnejulekalender, som nogensinde har været sendt på tv, siger børnepræst Marianne Riis fra Københavns Kulturcenter, som står bag KATSJ.
– Hvis vi ikke griber dén som børnekirker, misser vi en stor chance, siger hun til magasinet domino.
Materialet bliver lagt ud på hjemmesiden pbuf.dk. Ud over en bibelfortælling er der idéer til at gøre teksten relevant for børnenes hverdag og et forslag til noget kreativt. Og naturligvis kalender-bønnen ”Put gran i håret og be’ en bøn”!